Rina Ronja Kari: Patentdomstolen gavner verdens største multinationale virksomheder og sætter bredere samfundshensyn over styr.
Imorgen den 25. maj skal vi til folkeafstemning om EU’s patentdomstol. Lige siden det blev klart, at regeringen ikke kunne finde det nødvendige flertal i folketinget til at komme udenom en folkeafstemning, har EU-partierne gentaget i en uendelighed, at det blot er et teknisk spørgsmål, hvor man ikke kan tale om rød eller blå politik. Den fremlægning er imidlertid både unuanceret og forsimplet. Der er masser af politik i folkeafstemningen. Det handler om, hvem skal bestemme over hvad der må patenteres i samfundet – det er immervæk en politisk sag!
Mange flere kontroversielle patenter
Sidste år blev der udstedt 66.712 Europæiske Patenter af det Europæiske Patentkontor. Som det er nu, er det kun ca. 1/10 af de patenter, der gælder i Danmark, men ved et ’ja’ vil alle de patenter, som kontoret udsteder imidlertid gælde med det samme. Med en sådan eksplosion i antallet af patenter risikerer vi et samfund, hvor profitjagten kommer endnu mere i højsædet, og fællesskabets bedste i endnu højere grad må vige – for patenter er nemlig ikke i sig selv en god ting, men kan have katastrofale konsekvenser. Det er tydeligt, når man kigger lidt på de patenter, som kontoret de seneste år har udstedt.
Forleden i Politiken (20.05) kunne man eksempelvis læse, hvordan forskere frygter, at metoder til at opdage kræft og andre sygdomme kan blive hæmmet i fremtiden, hvis danskerne stemmer ja på søndag. Det skyldes, at det Europæiske Patentkontor har udstedt en række kontroversielle patenter på liv – herunder et patent til medicinalgiganten Novartis på et patent på en gensekvens, hvilket i praksis giver dem patent på at diagnosticere kræft i bugspytkirtlen. Det vil ifølge forskerne gøre det dyrere og sinke processen med at finde frem til sygdomme i fremtiden.
På lignende vis, advarer miljøorganisationen NOAH, om at et ’ja’ kan betyde patent på planter. Ifølge lovgivningen er det ikke tilladt at udstede patent på plantesorter, men efter kreative øvelser fra de multinationales jurister har det Europæiske Patentkontor så i stedet udstedt patenter på ’egenskaber’ ved planter – eksempelvis en peberfrugt, der er modstandsdygtig over for et insekt. Trods navneforskel sikrer patentet imidlertid det de multinationale vil opnå: nemlig, at andre ikke skal kunne udvikle eller dyrke en peberfrugt med denne egenskab uden først at betale de multinationale. 6 store multinationale virksomheder ejer allerede i dag 66 % af vores frø. Det betyder, at de har stor magt over, hvilke frø, der bliver anvendt og hvilke typer af afgrøder, der bliver dyrket.
Et af tilhængernes væsentligste argumenter er, at et ja vil gøre det nemmere at få patenter. Men man kan så spørge sig selv, om det virkelig er ønskeligt at gøre det nemmere at tage patent, når der i forvejen bliver udstedt kontroversielle patenter, der kan få katastrofale konsekvenser?
Specialistdomstol
Samtidig vil patentdomstolen være en, såkaldt, ’specialistdomstol’, der ikke tager hensyn til bredere samfundshensyn, som højesteret gør. En række jurister har også advaret imod denne konstruktion, fordi den betyder, at patentdomstolen ikke kan være sikkerhedsventil mod et patentsystem i konstant udvidelse. Er det ikke en anelse uforsvarligt at afskrive os muligheden for en sådan sikkerhedsventil i vores patentsystem, når det allerede nu er tydeligt, at det Europæiske Patentkontor udsteder meget problematiske patenter?
Kombinationen af det Europæiske Patentkontors nuværende praksis og oprettelsen af en specialistdomstol frygter vi, vil betyde, at grænsen for hvad der må patenteres i samfundet rykker sig yderligere – desuagtet hvad vi i den danske offentlighed, folketinget eller de danske domstole måtte synes. Og så er virkeligheden, at de store selskabers profit står over hensynet til vores alle sammens bedste. Et ’ja’ vil derfor først og fremmest være en fordel for de multinationale, der samler på patenter og tjener store pengesummer på at optage endnu flere patenter på endnu flere områder.
Arbejdspladser og vækst?
Selvfølgelig har EU-partierne, som sædvanligt, banket derud af med, at alt andet end et ’ja’ ville køre vores økonomi i sænk, og betyde nedlægning af arbejdspladser. Tidligere denne måned måtte selv en af de fremmeste fortalere, formanden for Dansk Metal Claus Jensen, imidlertid aflyse den forventede jobfest.
Samtidigt har to professorer for nyligt slået fast, at al snak om arbejdspladser og vækst er det rene gætværk og Information kunne desuden i denne uge afslører, at der slet ikke er lavet nogen undersøgelse af hvilke økonomiske konsekvenser et ’ja’ kan få for Danmark.
Ifølge advokatsamfundet er der desuden grund til at frygte, at det øgede antal gældende patenter kan medføre flere søgsmål mod danske virksomheder. Det har især været en bekymring blandt IT-virksomheder, der frygter, at softwarepatenter vil begynde at blive udbredt også i Danmark. Lytter man til Initiativet mod softwarepatentet kan det imidlertid også ramme helt almindelige mennesker i dagligdagen, eksempelvis når man skal købe tøj på nettet.
Vores vurdering i Folkebevægelsen mod EU er derfor, at et ’ja’ måske vil gavne en snæver skare af danske virksomheder, som samler på patenter, men ser man på den bredere samfundsudvikling, kan det få grelle konsekvenser.
Derfor anbefaler jeg at stemme NEJ.
