Bod på Tangkroen 1. maj, kagebagning og uddeling

Ny folderKære venner af Folkebevægelsen mod EU

Allerførst skal jeg opfordre alle til at bakke op om Folkebevægelsens underskriftsindsamling for en dansk afstemning om EU-medlemskabet i stil med den britiske. Dette kan gøres på www.folkebevaegelsen.dk/stem

Det er vigtigt, at I bagefter trykker godkend inde i den bekræftelsesmail, som I modtager. Ellers tæller underskriften ikke!

1. maj

Vi håber at se mange af jer til 1. maj på Tangkrogen, hvor vi samler underskrifter ind og har en bod.

Har du mulighed for at bage en kage til vores kagesalg eller give en hånd med, så vil det være dejligt! Besvar denne mail, så aftaler vi nærmere! Arrangementet starter ca. ved 14-tiden, når 1. maj optoget fra Rådhuspladsen ankommer til Tangkrogen.

Uddeling

Vi har stadig løbesedler til uddeling, så kontakt os hvis du vil give en hånd med til husstandsomdelingen af denne. Om kort tid modtager vi endvidere 15.000 af den nye folder om, hvorfor vi skal melde os ud, underskriftsindsamling herfor, og i det hele taget, at græsset er lidt grønnere uden for EU. Den vil vi også gerne have uddelt.

Der lige brug for den ekstra skalle, som kan sætte mere fart i udviklingen. Vi håber, at I er friske på at hjælpe og at vi ses 1. maj.

Bedste hilsener

Jakob Lindblom

Formand Folkebevægelsen mod EU i Århus

Udgivet i Aktivitet | Tagget | Kommentarer lukket til Bod på Tangkroen 1. maj, kagebagning og uddeling

Landsdækkende kampagneuge: Vi vil også stemme

Layout 1Nyhedsbrev

Kære Folkebevægelsesvenner i Århus og omegn

Det er blevet vedtaget, at den kommende uge (uge 15 – 2016) er landsdækkende kampagneuge for Folkebevægelsens underskriftsindsamling for en afstemning ligesom den britiske om selve EU-medlemskabet.

Derfor har vi besluttet, at vi vil have husstandsomdelt de 15.000 løbesedler, som vi har fået til byen. De skal gerne væk i den kommende uge, da nyt materiale kommer op til 1. maj. Vi skal på gaden lørdag den 16. april, og vi skal have flere underskrifter.

Husstandsomdeling

Derfor opfordres I alle til at tage en tørn med uddeling. Send en mail til Anders Kock på med præcis angivelse af gadenavne / område, du vil dele ud, så kan afhentning af løbesedler aftales her. Der kan hentes løbesedler både i Højbjerg hos Anders og i nordbyen hos Jakob.

Gadeuddeling

Lørdag den 16. april laver vi et gadefremstød på Skt. Knudstorv (Gågaden tæt på Banegården) fra kl. 11 og nogle timer frem. Her skal vi dele løbesedler ud og samle underskrifter ind. Event på facebook.

Deltag i underskriftsindsamlingen

Man kan skrive under på kravet om en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet her: www.folkebevaegelsen.dk/stem

OBS: Når I har skrevet under, så vil I modtage en mail, hvor det er vigtigt, at I går ind og bekræfter. Ellers tæller underskriften ikke.

Det vil også være dejligt, hvis mange af jer vil dele linket på jeres Facebook. Og man kan downloade underskriftslister her: http://www.folkebevaegelsen.dk/IMG/pdf/underskriftsliste.pdf

Bedste hilsener
Jakob Lindblom
pva. af bestyrelsen i FB Århus

Udgivet i Aktivitet, Arkiv | Kommentarer lukket til Landsdækkende kampagneuge: Vi vil også stemme

Nyhedsbrev Invitation til delegeretvalg og generalforsamling 2. marts kl. 19.30

afstemning_landsmoede_til_netKære medlemmer af Folkebevægelsen mod EU i Århus

Allerførst velkommen til de mange nye medlemmer, som vi fik under retsforbeholdsafstemningen!

Invitation til delegeretvalg og generalforsamling 2. marts kl. 19.30.

Kom til den årlige generalforsamling i Folkebevægelsen mod EU Århus. Vi skal blandt andet vælge delegerede til Folkebevægelsens landsmøde den 12-13 marts i Gladsaxe. Vil du gerne vælges som delegeret, men er forhindret i at komme, så kontakt os senest den 1. marts.

Vi starter med en politisk diskussion i lyset af Nej’et den 3. december og de vigtigste opgaver for EU-modstanden i den kommende tid, inden selve generalforsamlingen begynder.

Sted: Lokale 306 – N. J. Fjordsgades Skole. Adresse: N.J. Fjorsgade 2, 8000 Århus C

Tidspunkt: Onsdag den 2. marts kl. 19.30.

Dagsorden for generalforsamlingen:

  1. Valg af dirigent og referent.
  1. Bestyrelsens beretning.
  1. Fremlæggelse af foreningens regnskab.
  1. Indkomne forslag.
  1. Fastsættelse af kontingent for medlemmerne.
  1. Valg af delegerede til Landsmødet den 12.-13. marts.
  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleant til foreningens bestyrelse.
  1. Valg af revisor og revisorsuppleant.
  1. Eventuelt

Vi håber, at mange af jer vil dukke op!

Bedste hilsener

Jakob Lindblom

Formand, Folkebevægelsen mod EU i Århus

Udgivet i Aktivitet | Kommentarer lukket til Nyhedsbrev Invitation til delegeretvalg og generalforsamling 2. marts kl. 19.30

Generalforsamling og Landsmøde i foråret 2016

folkibevaegelse_6-15_web-4Der er indkaldt til landsmøde
i Folkebevægelsen mod EU – på Stengård Skole, Triumfvej 1,
2800 Lyngby den 12.-13. marts 2016.

Ikke mindst i lyset af folkeafstemningsresultatet den 3. december 2015 og den kæmpe indsats i kampagnen, bliver der mange ting at diskutere. Vi håber derfor på stort fremmøde.

Foreløbig dagsorden

  1. Åbning
  2. Politisk, parlamentarisk, organisatoriske beretninger
  3. Landsmødeudtalelse
  4. Fremtidigt arbejde
  5. Uddeling af dansk og international træskopriser
  6. Regnskab 2014/foreløbig 2015 regnskab/budget 2016/valg

af revisorer

  1. Indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent
  2. Valg af ny landsledelse
  3. Eventuelt

Tidsfrister

– Forslag til kandidater til landsledelsen:
Fredag den 26. februar

Indkomne forslag:
– Ændringsforslag til vedtægter
– Indkomne forslag
Torsdag den 3. marts

– Frist for tilmelding af delegerede og gæster:
Torsdag den 3. marts

 Antal delegerede
– Alle komiteer har ret til at sende 5 delegerede til landsmødet.

For hver yderligere 50 betalende medlemmer udover 100 har komiteerne ret til yderligere 1 delegeret.

– Tilsluttede organisationer har ret til 2 delegerede.

– Gæster – uden stemmeret – er meget velkomne, men til samme pris som delegerede – altså 350 kr. landsmødegebyr, som først og fremmest går til rejseudligning. Hertil kommer betaling for måltider.

I Århus Lokalkomite planlægges det at afholde generalforsamling og valg af delegerede til landsmødet onsdag den 2. marts. Nærmere tid og sted og indkaldelse følger.

Udgivet i Aktivitet | Tagget | Kommentarer lukket til Generalforsamling og Landsmøde i foråret 2016

Tillykke

12316231_727784527323443_1939592085045879235_nTillykke med sejren.

Du kan se flere billeder og video fra valgaftenen på facebook:
https://www.facebook.com/FolkebevaegelsenModEUaarhus

Udgivet i Arkiv | Kommentarer lukket til Tillykke

Vi opfordrer alle til at give en hånd med til det sidste

3. decKære alle

Så er slutspurten for et Nej den 3. december i fuld gang. Vi er udsat for en massiv Ja-propaganda, men målingerne viser stadigt tæt ved dødt løb. Enhver indsats for at overbevise tvivlerne er derfor afgørende.

Vi opfordrer alle til at give en hånd med til det sidste. Der er stadig aviser, som kan husstandsomdeles, og der kommer en løbeseddel målrettet tvivlerne, som gerne skulle komme senere i dag.

Du kan gøre en indsats ved at snakke med venner, kollegaer og familie, samt deltage i en af nedenstående aktiviteter med gadefremstød og avisuddeling.

Valgaften:

Og nok så vigtigt. Om aftenen den 3. december mødes vi til fælles valgaften i Sølystgades Beboerhus kl. 19.30. Hent plakat i pdf.

Bedste hilsener

Jakob Lindblom

Folkebevægelsen i Århus

Uddelings / gadefremstød de sidste dage.

Uddelingerne koordineres af Per Nielsen, kontakt hvis du gerne vil med.

Foreløbige planer (Med det forbehold at der kan komme et eller andet i vejen)

Torsdag 26 nov.
Langenæs (P.S. og A.K.) 15.30 til 17

Fredag 27. Nov.
uddeling City Vest 15.00
Lille Torv 15 til 16
Brugsen jægergårdsgade 15 til 16

Lørdag 28 nov.
Skejby Centret, Skejbygårdsvej 11.30 til 12.30
Grøntorvet, Frederiksberg kl. ?
City Vest kl. 11.00
Skt. Knuds Torv (gågaden ved den katolske Kirke), Århus C kl. 13 til 15

Søndag 29 nov.
Clemens Bro 12 til 14
Banegården / Bruns Galleri 12 til 14

Mandag 30 nov.
Skejby Centret 16 til 17
Lille Torv 15 til 16

Tirsdag 1. Dec.
Vericenter 16 til 17
Banegården / Bruns Galeri 16 til 17

Onsdag 2. Dec.
Rema 1000 på Trøjborgvej og Trøjborcenter 16 til 17
Grøntorvet Frederiksberg
Skt. Knuds Torv (gågaden) 15 til 17

Vedr. husstandsomdelinger så kontakt Anders Kock

Udgivet i Aktivitet, Retsundtagelsen | Kommentarer lukket til Vi opfordrer alle til at give en hånd med til det sidste

itvivl-1Udpluk af læserbreve og blogindlæg mm. fra hele det politiske spektrum i de sidste uger af valgkampen

 

Udgivet den af folkebevaegelsen-aarhus | Kommentarer lukket til Hvad du måske ikke så i nyhedsmalstrømmen

Debat om retsforbeholdet i Århus Vest

oplægsholdereDebatmøde om retsforbeholdet i Århus Vest med politikere og aktivister

Torsdag den 26. november 2015
Foreningernes Hus, Gudrunsvej 10 A i Gellerup.
Debatmødet starter kl. 19.00.

Nedenstående politikere vil indlede, der er lejlighed til at stille spørgsmål og diskutere.

Nikolaj Villumsen, folketingsmedlem og medlem af Enhedslisten
Jens Joel, folketingsmedlem og medlem af Socialdemokratiet
Morten Ahrendt, aktivist og medlem af Folkebevægelsen mod EU
Jonas Dahl, folketingsmedlem og medlem af Socialistisk Folkeparti

Enhedslisten i Aarhus Vest og Folkebevægelsen mod EU mener, det er vigtigt at fokusere på og oplyse om konsekvenser af afstemningen – om der stemmes nej til at den foreslåede tilvalgsordning eller ja til at opgive retsforbeholdet.

Kom og hør og diskuter med både Nej-siden og Ja-siden.
Mødeleder vil være Helge Ratzer, Enhedslisten, Århus.

Arr: Enhedslisten Århus Vest
Folkebevægelsen mod EU

Udgivet i Arkiv | Kommentarer lukket til Debat om retsforbeholdet i Århus Vest

Foredrag og medielinks om retsforbeholdet

enandenplanet

Der findes efterhånden et betragteligt antal glimrende videoer på nettet med debat og foredrag om retsforbeholdet. Desuden de korte animationer som GUE/NGL Folkebevægelsen har fået lavet. Her er et par Videoer der kan anbefales:
* kanal-1 Retsforbeholdet del 1, med TV fra en anden planet, vært Martin Spang Olsen (kommer med fred). Medvirkende: Jens-Peter Bonde
* DK4 har en stribe debat udsendelse du kan se online
* KPnetTV: Hans Hansen Folkebevægelsen mod EU, Bevar retsforbeholdet stem Nej den 3. december

Men du kan også selv være med, del dit eget syn på sagen, vær med til at gøre det synligt at vi er mange der stemmer NEJ den 3. december.

I stort set alle danske medier store som små kan du følge med i valgkampen, men lige så vigtigt er at du kan skrive læsebreve eller debatindlæg på deres hjemmeside og facebook. Nedenstående at blot et lille udvalg af danske medier:

Licens TV og Radio:
Radio 24 syv
TV2
DR

Udvalgte landsaviser:
JP
Avisen
Information
Kristeligt-dagblad
MX
Politiken
Berlingske

Udvalgte lokale aviser
Nordjylland
Østjylland
Sydjylland
Fyn
Bornholm

Udvalgte Fagblade og special magasiner
Modkraft
Fagbladet
Dagbladet Arbejderen
Ingenøren
Videnskab
Altinget
Universitets Avisen

Udgivet i Arkiv, Retsundtagelsen | Kommentarer lukket til Foredrag og medielinks om retsforbeholdet

Så nærmer slutspurten sig

IbSpangOlsen_plakat2_LOW

Kære alle

Så nærmer slutspurten sig for et nej den 3. december og vi har brug for, at vi alle yder en lille ekstra indsats med uddeling.

Husstandsomdeling:
Vi får yderligere 15.000 aviser en af de nærmeste dage, så det er bare med at komme i gang og vi takker alle for indsatsen.

Gadeuddelinger:
Vi har løbende gadeuddelinger og vil du være med, så kontakt din lokale uddeler gruppe:

Århus Vest: Hanne Thomsen
Århus Nord / Trøjborg:  Per Nielsen
Frederiksberg: Grøntorvet –  Ulla Nygård
Århus Syd: Anders Kock

Målingerne tyder på meget tæt løb, så enhver indsats tæller. Du kan hjælpe med at gøre modstanden synlig, fx dele artikler fra folkebevaegelsen.dk på Facebook, skrive læserbreve eller snakke med venner og kollegaer. Fx er det lige kommet frem i DR’s Orientering, at Bosnien og Colombia har fået meget fordelagtige samarbejdsaftaler med Europol og at Politiforbundet har trukket deres ja-kampagne tilbage, da hovedbestyrelsen var splittet mellem ja eller nej. Der er altså ikke hold i jasidens kampagne om, at Danmark ikke kan samarbejde med Europol efter et Nej. Til gengæld vil vi ved et Nej kunne bevare retspolitikken på demokratiske hænder i Folketinget i stedet for at et lille flertal kan overføre magten for stedse til EU. Der er al mulig grund til at arbejde for et Nej.

Bedste hilsener

Jakob Lindblom
16. november 2015
Pva. Bestyrelsen i Folkebevægelsen mod EU – Århus

Udgivet i Aktivitet, Retsundtagelsen | Kommentarer lukket til Så nærmer slutspurten sig