Af Rina Ronja Kari
Grundlovstale på 100 årsdagen for indførsel af stemmeret til kvinder, tjenestefolk med flere!
I dag fejrer vi intet mindre end to yderst vigtige skridt på vejen mod demokrati og ligestilling.
Med ændringerne i Grundloven for 100 år siden bevægede vi os afgørende hen imod et egentlig demokrati, og vi tog samtidig klare skridt i retning mod ligestilling for kvinder og flere andre udenforstående grupper. Siden har der været adskillige kampe for at komme tættere på målet.
Da fascismen og nazismen i årene efter rullede over Europa stod mænd og kvinder op i forsvaret for, hvad der allerede var vundet. De kæmpede side om side, og tabte meget, men vandt heldigvis også noget.
Sidenhen er demokratiet blevet mere omfattende. Flere har fået mulighed for at deltage og det er blevet langt mere mangfoldigt.
Og samtidig har vi vundet afgørende kampe blandt andet ved kvindernes mere ligestillede adgang til arbejdsmarkedet (selv om ligelønnen lader vente på sig), ligesom lovgivningen i dag giver mere og virkelig ligestilling.
Mine oldeforældres, bedsteforældres og forældres generationer har kæmpet afgørende slag for, at jeg kan stå her i dag, som ung kvinde og deltage i demokratiet på egne vilkår.
Det er jeg dem taknemmelige for.
Men alle disse ting er også sagt med forbehold. Der er store udfordringer for såvel demokratiet, som for ligestillingen.
Inden jeg snakker om de konkrete problemer i Danmark vil jeg dog gerne lige fortælle om en rejse til Grækenland, som jeg har været på i denne uge. Her mødte jeg blandt andet forkvinden for det græske parlaments ligestillingsudvalg. Hun fortalte om de græske kvinders situation i dag;
- Om hvordan de kæmper for retten til at bestemme over egen krop. I Grækenland er det tilladt at få abort, men det koster penge. Penge man kan få dækket, hvis man er så heldig at være omfattet af en sygesikring, men hvor der stadig hersker et udpræget tabu om netop at få en abort, hvilket betyder at det er de færreste som har lyst til at gå til sygesikringen. Samtidig hersker der en stærk tro – også blandt mange læger – på at der skal være en straf, når man har sex. Hvis straffen ikke er at man bliver gravid, så kommer den f.eks. ved at man må få kræft af p-piller. Ikke fordi man faktisk har lægelig grund til at tro dét, men fordi man alligevel lidt mener, at kvinden skal altså straffes for sine lyster.
• Samtidig kæmper de med omfattende økonomiske nedskæringer på det offentlige. Det betyder at flere og flere kvinder må opgive at gå på arbejde og i stedet påtage sig omsorgsrollen for børnene, de syge og de ældre. Dermed er resultatet af EU’s nedskæringspolitik effektivt, at kvinderne kommer tilbage til kødgryderne
• Ser man så på kvindernes deltage i demokratiet, ja, så er det omkring 25 % af det græske parlament, som er kvinder – og kun 6 kvinder er ministre, på trods af at det jo er et venstreorienteret parti, som sidder med regeringsmagten. Kvinderne har med andre ord svært ved at få plads i det politiske liv.
Samtidig er Grækenland i den håbløse situation, at EU meget direkte har slået fast, at de kan vælge hvem de vil til regering, men det må ikke ændre på den økonomiske politik.
EU siger med andre ord: demokrati med direkte valg, ja det er i orden. Indflydelse på politikken, nej det går ikke.
Det er en helt speciel slags demokrati EU her er bannerfører for.
I Danmark mærker vi også EU’s helt specielle demokrati.
Når partierne fra SF til de konservative siger ja til nye EU-traktater, helt uden at spørge befolkningen. Og når de samme partier tager fra de fattigste i samfundet og giver til de rigeste igennem skattereformer, kontanthjælpsreformer, dagpengereformer, folkeskolereformer, efterlønsreformer… og ja, jeg kunne blive ved.
Så gør de det, fordi vi skal holde os indenfor EU’s rammer for en god økonomi. Men når politikere ikke længere skal forklare hvorfor, men blot sige ”EU”, ja så afmonteres noget af demokratiet. Vidste I f.eks., at i en af de mange nye traktater, står der tydeligt angivet at de offentlige ansatte skal arbejde flere timer for samme løn? Altså en reel nedgang i lønnen.
Når den økonomiske politik traktatfæstes, ja så mister befolkningen muligheden for at få en ny politik.
Og nu står samme gruppe af politikere på spring for at give EU magten over retspolitikken.
De er åbenbart blevet trætte af ansvaret for Danmarks retspolitik og i stedet for at indrømme det, ja så vil de gerne overdrage det til EU.
Men når vi nu skal til at stemme om retsforbeholdet, så spørg jer selv om dette:
– Ønsker jeg, at det skal være EU, der bestemmer hvad der er lovligt/ulovligt? Og ønsker jeg, at de også skal fastsætte strafferammerne?
– Og hvad med retssikkerheden? Er det mon godt for vores retssamfund, hvis EU kan bestemme over hvilke rettigheder en tiltalt har – eller et offer? Og hvordan en retssag skal føres?
Hvis du svarer nej, så har du også svaret på, hvad du skal stemme, når afstemningen kommer.
Men hånden på hjertet.
Danmarks demokrati bliver ikke fikset bare ved at I stemmer nej til at afskaffe retsforbeholdet. Det bliver bare ikke mere skadet. Og det er jo også godt.
Demokratiet i Danmark og i resten af Europa lider under EU. Det lider under et system, som kobler borgerne fra og sætter dem uden for indflydelse for til gengæld at lytte til helt bestemte økonomiske interesser.
Og så lider det under, at selvom de danske kvinder, og tjenestefolk med flere, fik stemmeret for 100 år siden, ja så er egentlig ligestilling stadig op ad bakke. Som kvindelig politiker må man lægge øre til en ufattelig mængde af sexistiske kommentarer, ligesom det er helt naturligt for (typisk ældre) mandlige journalister at krydsforhøre én om hvordan familielivet hænger sammen – også midt i en optagelse til fjernsynet. Det gøres gerne i en let anklagende tone om, at det er synd for børnene at mor er så meget væk…
Og så har jeg oven i købet ikke nævnt alle voldtægtstruslerne.
Men, det er ikke synd for os! Og I skal ikke have ondt af mig! Jeg er stolt og glad for at vise min 15 årige lillesøster, hendes veninder og naturligvis min egen datter, at vi kvinder godt kan deltage aktivt i det politiske liv. At vi er vigtige stemmer og at vi er stærke! Og til dem som føler sig truede af de stærke kvinder – ja, det kan jeg sørme godt forstå. Vi ødelægger jo deres billede af det svage køn. Og så længe vi står sammen og så længe vi siger fra – ja, så kan det kun blive bedre!
Kampen for demokrati og ligestilling er langt fra slut. Det er en kamp, vi tager i fællesskab og i solidaritet. Ikke bare i Danmark og med danskere, men i solidaritet med alle, der ønsker det samme.
Grækernes kamp er også vores, og vores er også deres..
Det er en kamp for selvbestemmelse, respekt og omsorg for alle, og det er også en kamp som står i skærende kontrast til EU’s nedskæringspolitik og centralisme. Lad os derfor også bruge vores stemmeret, og med den sige klart fra overfor EU!
Da kvinderne vandt stemmeretten var det efter en hård og sej kamp. Men store ting kan ske, hvis man kæmper sammen. Derfor tør jeg roligt sige: Jeg ønsker jer en dejlig fest-dag, i morgen fortsætter kampen og vi skal nok vinde!
Grundlovstale sådan ca. som jeg holdt den ved Folkebevægelsen mod EUs grundlovsarrangement i Aarhus. (sakset fra modkraft)
