Sammensætningen af den nye Folketing efter valget den 18. juni 2015 kan give en bedre mulighed for at gennemtvinge folkeafstemninger om overdragelse af suverænitet til EU. Den nedenstående debat er sakset fra Rina Ronja Karis facebook, og den giver nogle synspunkter for og imod at det flertal også kan bruges til at sende Bank unionen til folkeafstemning. En anonym bruger, der kalder sig Hans Nielsen, påstår at man ikke vil kunne bruge det flertal. Men han bliver venligt tilbagevist – det er rigtigt at Grundlovens paragrafer ikke entydigt giver et retskrav, men det giver heller det modsatte, det er op til en fortolkning.
Mandag morgen i regnvejr. Mangler du også noget at smile af? Så tænk på dette:
Uanset hvad du i øvrigt synes om Folketingsvalget i torsdags, så opnåede Enhedslisten, Liberal Alliance og DF at få tilsammen over 60 mandater. Det betyder at de har magten til at sende bankunionen (og andre EU-ulyksagligheder) til folkeafstemning – de skal bare gøre som de lovede.
Dét er da lige til at smile af.
Hans Nielsen Kære Rina Ronja Kari,
Lad nu være med at bilde folk noget ind, som slet ikke passer.
Hvordan forholder I jer til Grundlovens §42, hvori der som beskrevet er anført at 1/3 af Folketingets medlemmer (EL, LA og DF i dette tilfælde) kan sende et lovforslag til folkeafstemning, men i stk. 6 er det angivet, at “…samt love til gennemførelse af bestående traktatsmæssige forpligtigelser kan ikke undergives folkeafstemning.” “Det samme gælder (…) de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted.”
Det forbliver altså et regeringsprærogativ, og det er slet ikke muligt at gøre brug af denne ret mht. til EU medmindre at der er tale om suverænitetsafgivelse jf. Grundlovens §20, som f.eks. ved afstemning om Patentdomstolen.
Er det fordi, du ikke kender Grundloven (hvilket jeg finder stærkt beskæmmende), eller er det simpelthen bare ren populisme, at du mener, at man bilde er sundt at forholde sig kristisk, men det er ikke sundt at fortælle usandheder om retstilstanden i Danmark. Særligt ikke, når dette vedrører Grundloven. Alle i Danmark, særligt folkevalgte burde kende Grundloven!
Rina Ronja Kari Kære Hans Nielsen. Tak for din besked.
Jeg kender nu faktisk godt Grundloven, og selv om jeg ikke er jurist, mener jeg at have et nogenlunde godt kendskab til, hvordan den normalt fortolkes (langt hen af vejen må vi jo konstatere, at det er et spørgsmål om, hvordan den fortolkes). Og der er ofte meget forskellige fortolkninger f.eks. af §20, hvilket også betyder, at der efterhånden mange gange har været uenighed om, hvorvidt der er tale om suverænitetsafgivelse jf §20 ved tiltrædelse af nye EU-traktater.
Når jeg alligevel mener, at det faktisk er nok med 60 mandater til at sikre folkeafstemning om f.eks. bankunionen, ja så er det fordi der netop IKKE er tale om bestående traktatmæssige forpligtigelser, men derimod om nye. Dette er i øvrigt en tolkning, som jeg ikke selv har fundet på. Bankunionen er ikke dækket af de undtagelser, som du lister.
Det er altså hverken uvidenhed eller populisme, men derimod et ønske om at gøre opmærksom på et positivt forhold, som driver mig.
Om partierne holder hvad de har lovet, ja det må vi jo vente at se.
Isabella Balkert Sæt dig ind i det du taler om Hans Nielsen.
Anders Petersen Hans Nielsen….. Alle i Danmark burde sætte sig ind i grundloven. Hvad er dette for en gang vrøvl ?
Marianne Wagner Det er vigtigt at holde fast i udtrykket “bestående traktatmæssige forpligtelser”. Bankunionen er ikke bestående, så det bør selvfølgelig afprøves at få den sat til afstemning.
Jan Østergaard Hvis man dog bare tolkede loven udfra intentionen med loven. Men det er som om det er skredet hen af vejen, så i dag går man sten hårdt efter lovens tekst på godt og ondt.
Hans Nielsen Bankunionen er dækket af grundlovens §19, og den kan derfor ikke sættes til folkeafstemning. Den kommende regering kan godt vedtage en særlov, hvor man sætter den til folkeafstemning, men det er ikke noget 60 mandater i Folketinget kan bestemme. Det er justistministeriet som afgør, hvorvidt der er tale om suverænitetsafgivelse jf. grundlovens §20, men at sige til mig, som har arbejdet med EU-ret i en menneskealder, at jeg skal sætte mig ind i tingene er bare debat på et dumt plan. Jeg er ikke for en bankunion. Jeg er blot imod at man hævder at kunne gøre ting, som ikke er mulige med henvisning til Grundloven. Og ja. Du kan godt ændre tolkningen af Grundloven. Jeg synes, at det ville være fint, hvis Folkebevægelsen mod EU lykkedes med en domstolafprøvning af det grundlovsstridige i, at justitsministeriet afgør suverænitetsafgivelse. Det vil i så fald være kun anden gang i Grundlovens historie, at domstolene afprøver grundlovmæssigheden (første gang tvind-sagen [ Grundlovens §3]).
Jeg synes bare, at man skal diskutere ud fra virkeligheden som den ser ud, og ikke virkeligheden, som man ønsker (tror), at den ser ud.
Pia Aaes Møller Virkeligheden har virkelig alt for mange paragraffer……..
Hans Nielsen Kære Pia Aaes Møller. Det kan du have ret i, men man må forholde sig realistisk til dem og ikke tegne billeder, som ikke er rigtige. En Grundlovsændring ville være dejligt visionært!
Peter Thinghøj Christiansen Så skal de bare holdes fast på det
Christian Winther Nielsen Bankunionen er god venstreorienteret politik. Det er så tosset og fordummende, når I ikke kigger på den enkelte policy, men kun forholder jer til at det er magt til EU.
Leif Fogh Jakobsen mandag morgen i solskin.. hele dagen, Vadehavs området har sine gode sider Humørikonet smile og valget..øhhh er enig i ovennævnte; men sgu et lorte valg.
Jane Jensen Lad os håbe at de selv er klar over dette og at de kan finde ud af at stå sammen
Ditte Staun .. Og Alternativet bør være med på den! Og på kravet om en grundig, ligeværdig debat. Det er i hvert fald dialog! Med befolkningen! Så det basker..
Hvad er bankunionen?
Efter at have læst denne lille debat på facebook tænker du måske: Hvad er det lige Bankunionen handler om?
I juni 2012 anmodede eurolandenes stats- og regeringschefer Kommissionen om at fremsætte forslag om etablering af en fælles tilsynsmekanisme på bankområdet. Det blev startskuddet til etableringen af ”det styrkede banksamarbejde” i EU, der ofte omtales som ”bankunionen”. Det styrkede banksamarbejde består foruden en fælles tilsynsmekanisme af en fælles afviklingsmekanisme, herunder en fælles afviklingsformue.
Det styrkede banksamarbejde er obligatorisk for eurolandene, mens ikke-eurolande, herunder Danmark, kan ansøge ECB om at indgå i et såkaldt tæt samarbejde.
Justitsministeriet udgav den 30. april 2015 et notat der konkluderer, at dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde ikke vil indebære suverænitetsafgivelse som omtalt i grundlovens § 20, og at der derfor ikke efter grundloven skal afholdes folkeafstemning. Sammenfattende finder Justitsministeriet derfor, at Danmark kan tilslutte sig det styrkede banksamarbejde efter den almindelige bestemmelse i grundlovens § 19 om traktatindgåelse. Sidste stop er derfor grundlovens § 42 der angiver at en tredjedel af Folketingets medlemmer kan begære folkeafstemning, men sagen stiller sig ikke entydigt om mindretalsbeskyttelsen kan bruges når det handler om lovgivning under § 19.
Men mens du nu trækker vejret ovenpå denne mundfuld, så husk at Justitsministeriets suverænitetsvurdering mest er maskerade, beslutninger om folkeafstemninger eller ej om EUs traktater er først og fremmest politisk.
Kritik og oplysning om indholdet i EUs tiltag er mindst ligeså vigtig som spørgsmålet om afgivelse af suverænitet og hvordan demokratiet fortyndes. Og så kan det anbefales at se den lille film fra Folkebevægelsens konference om emnet eller se artiklerne på hjemmesiden:
Kort sagt handler bankunionen om en række direktiver og forordninger, samt en Interinstitutionel aftale, som alle er mere eller mindre indenfor den gældende EU ret, men hvor Danmark har forbehold, OG dertil en bilateral traktat! Som jo er udenfor det eksisterende retsgrundlag og derfor noget nyt: “Indgåelse af en mellemstatslig aftale om Den Fælles Afviklingsfond (‘fonden’), der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber1(SRM-forordningen) og det mandat, der er knyttet til nævnte afgørelse…” Læs videre hos EU oplysningen.
Rina Ronja Kari: Lige meget, hvordan embedsmændene tolker diverse paragraffer er bankunionen en så massiv afgivelse af beslutningskompetence, suverænitet og demokrati, at det mindste regeringen kan gøre, er at spørge den danske befolkning.
OBS: Bemærk at EU aldrig er en statisk størrelse allerede nu er der nye planer der vil ændre Bankuionen og alle andre krise tiltag til at blive en integreret del af EU. http://ec.europa.eu/priorities/economic-monetary-union/docs/5-presidents-report_da.pdf
Læs uddrag af Danmarks Riges Grundlov, og se flere tips til læsestof…
§ 42.
Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.
Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted.
Stk. 3. Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.
Stk. 4. Træffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen.
Stk. 5. Ved folkeafstemningen stemmes for og mod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.
Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de i §§ 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i § 88.
Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en tredjedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.
Stk. 8. Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland, fastsættes ved lov.
(…)
Supplerende læsestof:
Magasinet Europa gennemgår fortolkningstraditioner og EU folkeafstemninger i Danmark. Del 1. Del 2.
-Folketingets liste over tidligere afholdte Folkeafstemninger med eksempler.
-Tænketanken Europa, talerør for CO-industri og Dansk Industri (DI), vurdere at paragraf 42 ikke gælder bankunionen fordi den hører under det indre marked…
