● Folketingsvalget har betydning for Danmarks EU-politik, og derfor er det afgørende, at vi forholder os til EU, retsforbeholdet, bankunionen og TTIP (EU’s handelsunion med USA), når vi sætter vores kryds ved valget torsdag den 18. juni.
● Det er i dag en kendsgerning, at flertallet af danske love påvirkes af EU, og de fleste folketingspolitikere vil ikke diskutere EU, når der er valgkamp. Men sådan bør det ikke være denne gang. Denne gang skal EU debatteres.
● I Folkebevægelsen mod EU vil vi arbejde for, at EU, retsforbeholdet, bankunionen og TTIP kommer på dagsorden i valgkampen.
Vi har formuleret spørgsmål til folketingskandidaterne, som du kan finde på vores hjemmeside. Hjælp os med at tage dem op på vælgermøder eller send dem gerne til den politiker, som du overvejer at stemme på.
● Folkebevægelsen mod EU er en tværpolitisk bevægelse, og vi anbefaler ikke noget bestemt parti i valget. Men vi håber meget, at der kommer flere EU-modstandere og EU-kritikere i Folketinget.
Hjælp os derfor med at få EU på dagsordenen i Folketingsvalget.
Løbeseddel i pdf: Flyer_FT-valg2015_A4-farver