Det er i hele samfundets interesse at stemme nej til EU’s patentdomstol.

Denne artikel er Folkebevægelsens bidrag til Patentavisen, en husstandsomdelt folkeoplysningsavis med bidrag fra alle partier og organisationer der har fået støtte fra Europa-nævnet udgivet af DEO.

Den 25. maj er der mange grunde til at stemme nej ved folkeafstemningen om en fælles patentdomstol.

Regeringens jurister har for en gangs skyld erkendt, at der er tale om suverænitetsafgivelse, da EU-patentdomstolen vil fælde domme, der direkte får konsekvenser for os.

Vi har i forvejen mistet masser af suverænitet – ret til selv at bestemme love på masser af områder – uden at vi blev spurgt (med bl.a. Lissabon-traktaten, finanspagten og forordninger, som den der rammer børnechecken).

Aftalen blev underskrevet på et ministerrådsmøde i EU i februar 2013, hvor 24 af de 28 medlemslande skrev under. Spanien og Italien har sagt nej. Polen er blevet skeptisk. Og der er også tvivl om Irland og Kroatien. Vi bliver slet ikke alene om at sige nej.

Ingen ankeinstans

Et ja vil give magt til en EU-patent- domstol, som ikke tager hensyn til samfundets samlede interesser. Og der er ingen ankeinstans, der gør det, sådan som Højesteret gør i Danmark.

f.eks. hvis man vil tage patent på gener, dyr og planter. Vi får derimod et retssystem og dommere, der i høj grad lever af patentsager.

sidens skrækkampagne påstår, at et nej vil koste arbejdspladser. Men det er kun 650 af de omkring 300.000 danske virksomheder, der tager internationale patenter. Og for de store virksomheder betyder det ikke mere end en smule flere afgifter til gebyrer. patenter, selvom vi ikke er med i domstolen.

Omvendt vil et ja være en alvorlig økonomisk trussel mod masser af små og mellemstore virksomheder. Der vil nemlig blive åbnet for ca. 60.000 nye EU-patenter om året og et retssystem, der vil koste mange arbejdspladser.

En strøm af anklager

Advokatsamfundet vurderer, at et ja til patentdomstolen vil medføre en strøm af anklager mod danske virksomheder om brud på patenter og dyre retssager på fremmede sprog.

En østjysk virksomhed har f.eks. brugt 10 millioner kroner på en lang- varig retssag mod et hollandsk firma, der påstod, at de havde patent på en bestemt produktion.

Til sidst vandt den østjyske virksomhed, men underlagt EU’s patent- domstol havde virksomheden været nødt til at stoppe produktionen.

Der er allerede udtaget patent på masser af ting i EU. En af dem er funktionen, der tilføjer varer til indkøbskurven i en webshop, hvor indkøbslisten gemmes på køberens computer.

Alle virksomheder, der bruger den funktion på hjemmesiden, risikerer en betragtelig regning, som forbrugerne kommer til at betale.

Det samme gør sig gældende for en lang række andre helt banale funktioner, vi bruger som en selvfølge – f.eks. det at scanne et dokument til en e-mail.

Med strømmen af EU-patenter følger såkaldte patenttrolde – firmaer, der ikke laver andet end at tage alle mulige patenter og sagsøge andre firmaer, der ikke er opmærksomme på det. Alene i USA i 2011 kostede det en masse firmaer 160 milliarder kroner i sagsomkostninger.

Ingen har patent på sandheden. Tænk selv, inden du sætter dit kryds. Men for os er der mange grunde til et nej.

Dette indlæg blev udgivet i Patentdomstol og tagget . Bogmærk permalinket.