Det er kun to år siden, at hundredtusinder mennesker i Europa var på gaderne, i protest mod ACTA, – en international aftale mellem EU, USA og en række andre lande, som skulle sikre private firmaers immaterielle “ejendomsret”, blandt andet på internettet. Slutresultatet blev, at EU parlamentet i juli 2012 stemte imod ACTA, som derfor lykkeligvis ikke er effektueret i EU.
Det svenske EU-parlamentsmedlem for Piratpartiet, Christian Engström, skrev i april 2013 på den svenske net-portal Europaportalen, med reference til afslaget på ACTA-aftalen:
“Men just som vi trodde att vi kunde lägga denna fråga bakom oss, så dyker den upp igen. Den här gången dold i nya handelsavtal [TTIP] mellan EU och USA. … Sluta smyga in frågor som rör upphovsrätt och patent i handelsavtal.”
Ejendomsret?
I den vestlige verden er der i disse år et pres fra store firmaer for en udvidelse af begrebet “ejendomsret”; den skal også at gælde immaterielle værdier. Naturligt nok, eftersom der i Vesten er mindre produktion af materielle ting – sådan produktion udflages jo gerne til Kina ell.l. Til gengæld fokuseres på indtjening på det immaterielle område, i form af licenser, varemærker, ophavsret/copyright, patenter, franchising,. . . – I hvor høj grad kan eller bør “ejendomsret” gælde her? I alle tilfælde ser vi, hvordan det lykkes firmaerne gradvis at udvide ejendomsret-begrebet på det immaterielle område.
Det Europæiske Patentkontor, EPO
Inden for patent-området er Det Europæiske Patentkontor (EPO) en stærk pådriver af denne udvikling. Det gælder blandt andet inden for IT, medicin, og inden for dyre- og planteforædling (bio-patenter). F.eks. inden for planteforædlings-området udvider EPO konsekvent kriterierne for hvad der kan tages patent på. EPOs udgangspunkt er EUs patent-direktiv fra 1998 om “retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser”, men EPO går, i sin retspraksis, endnu videre end det som direktivet åbner op for. F.eks. fik fødevaregiganten Monsanto i 2013 patent på en bestemt type broccoli, der ellers var naturligt fremavlet. Norge implementerede (som følge af EØS aftalen) dette patent-direktiv i norsk lovgivning i 2004.
“Norge bør si nei til patenter på frø” skriver Bell Batta Torheims i sin artikel “Kilden til verdens matforsyning er i færd med å bli fullstendig monopolisert” (se s.12-14 i Frit Norden nr. 2 – maj 2014).
Software
I Danmark har patenter inden for IT området været meget omdiskuteret. Også her har EPO en kontroversiel rolle, og igen er der en skillelinje, der kan fortolkes, nemlig mellem software (computerprogrammer) på den ene side, og “computerimplementerede opfindelser” (“CII”) på den anden. De europæiske patent-konvention tillader ikke patenter på software, så derfor fandt EPO på CII begrebet. Groft sagt bliver et stykke software til en “computer-implementeret opfindelse”, så snart den bliver installeret og kører på en computer. Men skillelinjen er en fortolkningssag.
Prosabladet 16/1 2014 (Rune Pedersen) citerer it-advokat Kim G. Hansen, der fortæller, “at det europæiske patentkontor, EPO, i begyndelsen smed patentansøgninger, der indeholdt blot det mindste om software, i skraldespanden. – Men senere blev fortolkningen ændret, sådan at der i dag udstedes masser af patenter, som efter min vurdering er tæt på at dække computerprogrammer”. Som det er i øjeblikket har et patent udstedt af EPO ikke nødvendigvis virkning i f.eks. Danmark, fordi det her er danske domstole, der afgør hvorvidt det er gyldigt i henhold til dansk lovgivning, og det er de danske domstole, som fortolker skillelinjen mellem “software” og “computer implementerede opfindelser”, – ifald en sag om et patents gyldighed i Danmark skulle blive bragt for retten.
Tilsvarende gælder i store dele af Europa: software patenter er ikke udbredte, da de fleste nationalstater mener, det vil hæmme it-branchens udvikling.
Patenter som hæmsko for udvikling
Der er langt mellem broccolisorter og computerprogrammer, men der er et fællestræk, som understreger det kontra-produktive i den form for “ejendoms”-ret (patenter), der gælder for viden og teknologi om ting, der hele tiden udvikler sig:
“Foredlere trenger tilgang til eksisterende genetisk materiale for videre utvikling. Derfor er det svært alvorlig at patent gjør det forbudt å forske videre på det patenterte materialet. “ (Bell Batta Torheim)
Tilsvarende har den danske fagforening PROSA for IT-arbejdere fremført synspunktet, at ITudviklere har brug for eksisterende software til at bygge videre på. Derfor er det meget alvorligt at patent gør det forbudt at udvikle videre på eksisterende patenteret software.
TTIP – amerikanske tilstande?
Som citeret ovenfor kræver Chr. Engström, med reference til TTIP, at man skal “Sluta smyga in frågor som rör upphovsrätt och patent i handelsavtal”.
– TTIP er som bekendt den kontroversielle frihandels- og investerings aftale, som for tiden forhandles bag lukkede døre mellem USA og EU.
Nogle af planerne er sluppet ud via wikileaks; det drejer sig om et slags transatlantisk EU: laveste fællesnævner. Jørgen Steen Nielsen har i Dagbladet Information (november 2013) bragt en række kritiske analyser. Se også Kenneth Haars kronik i Politiken 5/3 2014, “Frihandelsaftale ligner et attentat på demokratiet”. Der er stadig intet fremme om hvad status eller hensigten vedrørende patenter er i TTIP-forhandlingerne (udover muligvis et mantra med tvivlsom sandhedsværdi: “vækst og arbejdspladser”, læs: profit).
Men sporene skræmmer: sporene er en tilsvarende vidtrækkende “trans-pacifisk” aftale mellem USA og adskillige andre lande, der grænser op til Stillehavet, “TransPacificPartnership,” TPP. Den forhandles også bag lukkede døre. En del af TPP skitsen er lækket, takket være wikileaks. Og en stor del af kapitlerne handler netop om intellektuel “ejendomsret”, herunder patenter.
I en klumme I en artikel i The Guardian, 19. Nov. 2013 skriver Mark Weisbrot: The Trans-Pacific Partnership treaty is the complete opposite of ’free trade’, det stik modsatte af frihandel. Han skriver om et af kapitlerne i skitsen at det “har bestemmelser, der vil gøre det lettere for medicinalfirmaerne at få patenter, herunder i udviklingslande; og at udvide gyldighedsperioden udover det sædvanlige åremål; og at udvide adgangen for disse firmaer til at lægge begrænsninger på adgangen til videnskabelige data, som er nødvendige for andre forskere for at de kan udvikle nye mediciner.
Og USA presser i øvrigt på for at få bestemmelser som vil tillade at kirurgiske metoder bliver patenterbare.” (citeret efter Mark Weisbrot’s klumme i The Guardian, 19. Nov. 2013). Den tanke ligger nær, at det også er USA, der i TTIP forhandlingerne presser på, for at der også i store dele af Europa kommer amerikanske tilstande på patentområdet. En kommende Patentdomstol vil være et afgørende og beklageligt skridt på denne vej.
Artiklen har været bragt i Frit Norden nr 2 – maj 2014