Merkel vil ikke høre folkenes nej til EU-grundloven

forfatning_aflystx– Den nye EU-formand vil sætte punktum for tænkepausen og haste en EU-grundlov igennem, som hun ikke tør spørge sin egen befolkning om, udtaler Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU.

 EUs nye formand, den tyske forbundskansler Angela Merkel, præsenterede i dag sit program for det kommende halve år for EU-parlamentet. I den forbindelse sagde hun bl.a.: ”Tænkepausen er forbi. Nu drejer det sig om at træffe nye beslutninger frem til juni”.
– Tænkepausen blev erklæret som en tid til reflektion, til dialog og demokrati med befolkningerne efter at folkeafstemninger i Frankrig og Holland havde sagt klart nej til EU-grundloven. Nu er det tilsyneladende slut med de pæne ord om demokrati, dialog og tanker – der ellers ikke er for meget af i EU. Merkel vil gerne være prestigeprojektets frelser, udtaler Ditte Staun, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.
– Angela Merkel og hendes forgænger på kanslerposten har ikke på noget tidspunkt haft planer om at spørge den tyske befolkning i forbindelse med EU-grundloven. Her er der ikke plads til demokrati, dialog eller at lytte til folkene, som Merkel ellers talte så flot om ved årsskiftet.

arkiv 2007-01-18

Dette indlæg blev udgivet i Arkiv. Bogmærk permalinket.