Stop EU’s angreb på velfærden!

economia_400-enHent ny løbeseddel fra Folkebevægelsen mod EU

Med regeringens foreslåede nedskæringspakke, 2025-planen, rammes både studerende, ældre, børnene og hele vores velfærdssamfund. Det er ikke nyt, hvert år dikterer EU nemlig nye nedskæringer på velfærden. Det rammer ansatte i kommuner og regioner.

Ansatte i landets kommuner og regioner mærker hver dag konsekvenserne af nedskæringer på velfærden. Det sker blandt andet gennem de stramme økonomiske rammer, som er presset ned over kommunerne fra regeringen. Men pilen peger ikke kun på Christiansborg.

EU dikterer nemlig hvert år nye nedskæringer på velfærden i medlemslandene. Det rammer også Danmark.

Nedskæringerne kommer blandt andet gennem EU’s årlige nedskæringsprogram, Det Europæiske Semester. Et flertal i Folketinget har også bundet Danmark til EU’s finanspagt. Herfra kommer kravet om en budgetlov, som regeringen har valgt at forvandle til et fire-årigt loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at Danmark selv skal bestemme over vores velfærd! Kravene om nedskæringer i den offentlige sektor stammer fra Bruxelles. Men det er regeringens ansvar, at nedskæringerne rammer de svageste hårdest.

Derfor giver vi EU’s nedskæringspolitik modstand.
I EU-parlamentet arbejder vi blandt andet for en afskaffelse af henstillingerne i Det Europæiske Semester, som er et klart brud på medlemslandenes selvbestemmelse.

Men vi mener også, at Danmark skal løsrives helt fra de regler, der binder os til EU’s nedskæringspolitik. Hvis et nyt flertal i et medlemsland skal have mulighed for at investere i arbejde og velfærd, så kræver det, at landet ikke er bundet på hænder og fødder.

En sund økonomisk politik er en demokratisk politik. Derfor skal EU ikke blande sig i medlemslandenes budgetter og politikker.

Er du enig? Så meld dig ind og hjælp os med at give EU modstand.

Tlf. 35 36 37 40 www.folkebevaegelsen.dk

Dette indlæg blev udgivet i Aktivitet. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Stop EU’s angreb på velfærden!

  1. Erik skriver:

    Vrøvl og manipulering af bedste sort blå format desværre.
    Forskellen mellem EU og dk parlamentet er kun størrelsen da begge et styret af samme flertal bestående af sort blå liberale politiske sammensætninger og at EU skaber det den danske sort blå reg ønsker skyldes nøjagtigt samme anti demokratiske og a sociale doktriner med politiske holdninger.
    Og sålænge hverken demokratiet i EU eller Danmark kan skabe et socialt flertal i nogen af parlamenterne så er det dén politik der gennemføres.
    Og med jeres helt forfejlede egoistiske og derfor relt er jeres politik samme nationalistiske med alle begrænsninger for de demokratiske udviklinger både i EU og Danmark forgæves desværre så forstå dog virkeligheden dér har skabt rum til de relative fredelige forhold EU området har for første i Europas historie skaffet en bestående fred i Europa v i a netop samhandel og samvær i fred mellem de nu snart 27frie og selvstændige nationer.

  2. folkebevaegelsen-aarhus skriver:

    Men vi har jo ikke skrevet andet end virkeligheden! Og så har du misforstået hvordan EU fungere: Det jo sådan at EU-parlamentet jo ikke kommer med nogle forslag indenfor det økonomiske område. Den økonomiske politik er vedtaget som en del af traktaterne, og udførelsen er primært under kommissionen.
    Det er ikke nationalisme at kræve selvbestemmelse! Nationernes selvbestemmelsesret er angivet som en af hjørnestenene i FN.
    Vi arbejder for at komme ud af EU så Danmark kan bestemme sin politik selv.
    mvh.

Der er lukket for kommentarer.