Formen led en stille død i den ufrivillige tænkepause, men indholdet blev bevaret og står nu skrevet ind i mandatet til regeringskonferencen der skal vedtage den genoplivede forfatning i efteråret.
Skal man tro de danske politikere er EU et slags fornuftsægteskab hvor fælles udfordringer kan løses til fælles bedste. Bag demagogien er harmonien ganske vanskelig at få øje på. Efter at der blev brugt en årrække på at gennemskrive alle EUs traktater til en samlet forfatning, er de tusindvis af timer brugt på møder, ratifikationer og de mange millioner Euro kastet direkte ud af vinduet.
Indholdet er altså det samme: Unionen skal have en fælles udenrigspolitik, og udenrigsminister selvom det ikke er lykkedes indtil nu at stå sammen i internationale spørgsmål. Unionens kompetence inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle udenrigspolitiske områder samt alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar.
De store lande har fået gennemtrumfet deres ønske om magtfordeling efter befolkningsantal dog først fra år 2014. Flertalsafgørelser kommer til at træde i stedet for enstemmighed og konsensus på en række områder osv. osv.
Konklusionerne fra topmødet den 21.-22. juni har karakter af et mindre ændringsforslag til det store ”ændringsforslag” forfatningstraktaten fra 2004. Men da første punkt er at formen helt skal bortfalde fremstår EU kludetæppet, af traktater med ændringsforslag til ændringsforslag, efter topmødet aldeles usammenhængende. Sandsynligvis først når regeringskonferencen er overstået vil en egentlig gennemskrevet traktatsamling komme til offentligheden.
Hovedreglen er at beslutningerne i forfatningstraktaten står ved magt som de skriver i de generelle bemærkninger:
Ved reformtraktaten indsættes de nyskabelser, der blev resultatet af regeringskonferencen (RK) 2004, i de nuværende traktater, som forbliver i kraft, jf. de nærmere enkeltheder nedenfor.
Traktaten skal ikke have forfatningsmæssig karakter. Denne ændring afspejles i den terminologi, der anvendes overalt i traktaterne: udtrykket “forfatning” anvendes ikke, “Unionens udenrigsminister” kaldes Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, betegnelserne “love” og “rammelove” opgives, og de nuværende betegnelser “forordninger”, “direktiver” og “afgørelser/beslutninger” bevares.
Tilsvarende skal der ikke i de ændrede traktater være en artikel, der navner EU’s symboler såsom flaget, hymnen eller mottoet. Med hensyn til EU-rettens forrang skal RK vedtage en erklæring, hvori der mindes om EU-Domstolens eksisterende retspraksis.
Chartret om grundlæggende rettigheder bliver ikke skrevet ind i de eksisterende traktater, i stedet kommer der til at stå en henvisning der giver det samme gyldighed:
Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der er fastslået i chartret om grundlæggende rettigheder, der har samme juridiske værdi som traktaterne.
Den genoplivede traktat har så små ændringer i forhold til den oprindelige som Frankrig og Holland forkastede at det ikke kan betegnes som andet end løgn og bedrag overfor de påståede demokratiske idealer. Den udsatte folkeafstemning i Danmark er der til gengæld ikke meget liv i endnu. Regeringen med Fogh i spidsen vil ikke love en og heller ikke afvise det. Det betyder dybest set at regeringen godt kan finde på at afholde en EU afstemning med meget kort varsel uden debat. Men hvis folkestemningen ikke passer ja partierne så er de parate til at stemme det igennem i folketinget.
arkiv 2007-06-24