Den nye EU-traktat er “i realiteten det samme” som den forfatningstraktat, der blev lagt død i 2005. Og hvis regeringerne i Danmark og Storbritannien vil undlade at holde de ellers bebudede folkeafstemninger om traktaten, ja så må de forklare det “politisk”, siger den tidligere formand for EU’s forfatningskonvent, Valery Giscard d’Estaing.
– Indholdet er i realiteten det samme. Juridisk set er der tale om traktater, og som sådan kan de ratificeres af de nationale parlamenter. Men substansen er fortsat forfatningstraktaten, fastslog han tirsdag på et pressemøde i Bruxelles.
Giscard d’Estaing var en af hovedkræfterne bag forfatningstraktaten, der blev nedstemt i 2005 i Frankrig og Holland, hvor efter blandt andet Danmark aflyste sin folkeafstemning.
Allerede nu udlægges indholdet i det nye dokument meget forskelligt i de 27 medlemslande, der mandag tager hul på de sidste forhandlinger om traktaten.
ritzau / ekstrabladet.dk
EU tror ikke på dansk folkeafstemning
Jurister kaster sig over nyt kompliceret traktatudkast på 279 sider. EU-kommissær tror ikke, den danske regering har “ambition” om at holde folkeafstemning.
Der kommer folkeafstemning i Irland, men næppe i Danmark.
Det spår EU-Kommissionens næstformand, Margot Wallström, der tidligere har advaret den danske regering mod at fifle for at undgå en folkeafstemning.
– Jeg tror ikke, at Danmark har ambition om at holde en, lyder hendes vurdering.
Mandag den 23. juli åbnede det portugisiske EU-formandskab en såkaldt regeringskonference, samtidig med at et nyt traktatudkast på i alt 279 sider blev offentliggjort.
Målet er at få en afløser for den afviste forfatning på plads 19. oktober.
Der er endnu ikke taget stilling til folkeafstemningsspørgsmålet fra dansk side. Justitsministeriet fremlægger formentlig først en ny vurdering efter nytår, oplyser udenrigsråd Michael Zilmer-Johns.
Ritzau / kristeligt dagblad
Frankrigs Præsident ønsker fart på den Europæiske Union http://euobserver.com/?aid=24483 http://www.spiegel.de/international/europe/0,1518,494549,00.html
Junibevægelsen og Jens Peter Bonde har udgivet en pjece om den nye forfatning.
arkiv 2007-07-18