Der skal være større gennemsigtighed omkring de over 20.000 lobbyister, der arbejder for at påvirke beslutningstagerne i EU. Det beløb, der investeres i lobbyisme, vidner om, at det giver udbytte.
I EU er der over 20.000 lobbyister, der hver dag arbejder for at fremme interesserne for dem, der betaler deres løn. Det er mere end 25 lobbyister pr. parlamentariker. Der er altså over 20.000 mennesker, der på fuld tid arbejder for, at de, der har mange penge til rådighed, får adgang til at omsætte deres penge til politisk indflydelse.
Det beløb, der bliver investeret i lobbyisme, vidner jo tydeligt om, at det giver udbytte. Endda så kontant, at der findes mange eksempler på, at lobbyister har skrevet forslag i parlamentet, som blot er udstyret med et parlamentsmedlems underskrift.
Lobbyismen er endda indarbejdet i selve EU-systemet igennem såkaldte ekspertpaneler. Det er naturligvis positivt, at kommissionen lytter til interesseorganisationer og folk med stor viden på et område. Problemet er bare, at erhvervsinteresser er voldsomt overrepræsenteret i disse grupper, så det igen er de store penge, der får stor indflydelse på politikken. Inden for spørgsmål som medicin og miljø er der mange, som jeg hellere ser som rådgivere end de firmaer, der har en økonomisk interesse i at påvirke politikerne.
I EU-systemet har man desuden et kæmpe problem med det, man kalder ’the revolving door’ – på dansk ’svingdøren’. Det handler om, at folk fra toppen af EU-systemet, herunder både kommisærer og parlamentarikere, i direkte forlængelse af deres magtfulde job tager arbejde hos lobbyister for at påvirke præcis de personer, der kort forinden var deres kolleger.
Det er bekymrende nok, at embedsmænd i systemet bliver lobbyeret af deres tidligere chefer, men min største bekymring er i virkeligheden spørgsmålet: Er der mon bare en enkelt kommissær eller en enkelt parlamentariker, der et sted i baghovedet tænker: »Hvor mon det næste job skal findes?«. Det kan vi ikke vide med sikkerhed, men når over halvdelen af de afgående kommissærer i den seneste kommission øjeblikkeligt fandt job som lobbyister, er tanken nærliggende.
For i det mindste at få gennemsigtighed omkring alt dette har Folkebevægelsen mod EU i denne valgperiode kæmpet hårdt for at få et obligatorisk lobbyregister, som de eksempelvis har i USA. Desværre lykkedes det kun at få et frivilligt register for de lobbyister, der har lyst til at skrive sig op. Så kan man jo bare selv gætte på, hvem der havde indflydelse på den beslutning.
Følg Malte på:
Facebook.com/MalteBang1