Det såkaldte “Fredens Projekt” bruger over 200 milliarder dollards på sine militære styrker og har erobret den blodrøde førertrøje inden for globalt våbensalg. Det fremgår af årsrapporten fra det internationalt anerkendte fredsforskningsinstitut SIPRI
Af Ib Roslund
■ Sidste år blev der brugt 1.204 milliarder dollars på militære udgifter rundt om i verden. Det var 2,5 pct. mere end året før. EU stod for en pæn andel af dette, da medlemslandene samlet brugte over 200 milliarder dollars – med Storbritannien (59,2 mia.), Frankrig (53,1 mia.), Tyskland (37 mia.) og Italien (29,9 mia.) som de tunge drenge. De tal stammer fra årsrapporten fra det internationalt anerkendte fredsforskningsinstitut SIPRI (Stockholm International Peace Research Institute), der blev præsenteret den 11. juni. En an-den markant oplysning fra årsrapporten er, at EU har indtaget førstepladsen med hensyn til vå ben salg. Fordoblet våbensalg på to år – EUs blå-gule flag vajer på sejrsskamlen i kapløbet mellem dødens købmænd. Og det er helt i tråd med de ambitioner, som EU-kommissionen og EU-grundloven har om at styrke militærindustrien og øge kapaciteten på området. Det i sig selv rammer en tyk pæl gennem myten om, at EU er fredens projekt, udtaler Ditte Staun, som er talsperson for Folkebe vægelsen mod EU. SIPRI Yearbook 2007 rummer bl.a. en oversigt over de 20 største våbeneksportører i verden beregnet ud fra mængden (regnet ud fra såvel kvantitet/antal som militær kvalitet / hvor effektive eller destruktive de er). Som enkeltland er USA fortsat størst, men blandt de øvrige 19 på denne top 20-liste er otte EU-lande (Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Holland, Sverige, Spanien og Polen). Samlet set har de otte EUlande næsten fordoblet deres våbeneksport fra 2004 til 2006. Og sidste år eksporterede de otte EU-lande 29,3 pct. mere end USA.
– Mange andre EU-lande eksporterer militært isenkram, så selvom USA stadig er godt med i kapløbet, så har de fået baghjul. Men det er ikke en ærefuld førertrøje, EU har trukket over sig. Den er ikke gul, men blodrød. Især når EUs våbeneksport også går til uroog krigsramte regioner som Mel lemøsten, siger Ditte Staun.
arkiv 2007-08-09