Nyhedsbrev maj 2008

Læs om  

HUSSTANDSOMDELING og GRUNDLOVSDAG

HUSSTANDSOMDELING:

 En opdateret liste over distrikter, hvor der er aftalt uddeling, følger nederst i denne mail.

 Vi har brug for flere hænder, hvis vi inden sommer skal nå vores mål på de 12.000 aviser, vi har hjemtaget.

Vi skal nok regne med, at vi skal ud i en “valgkamp” til efteråret:

folkeafstemning om to eller tre af de danske forbehold.  Uddelingsavisen ER ALLEREDE EN DEL AF DENNE VALGKAMP.

Mange mennesker er oprørte over at de BLIVER SNYDT for en folkeafstemning om Lissabon-forfatningen, og vil af den grund stemme Nej ved en “forbeholds”-afstemning. Vores uddelingsavis har netop som overskrift “DU BLIVER SNYDT…”. Så vær med til at give dette forskud på valgkampen en skalle!

 

GRUNDLOVSDAG:

 

Vi holder traditionen tro Grundlovsmøde i Risskov 5. juni kl. 13

Vi har et godt program i år, med taler af vores unge komet Rina Kari, og af Pernille Frahm (MF for SF). Og i år er der levende akustisk musik på programmet: Smedekoret Vulkan. De synger også for til fællessang.

 

Vi håber at se dig ! Tag gerne nogen med – arrangementet er for alle.

Husk: Grundloven er en god bremse på amok-løbet mod “mere EU”, så også derfor fortjener den at fejres.

 

Du kan se mere på hjemmesiden,

http://folkebevaegelsen-aarhus.dk/

 

Der kan du også se, at vi ved arrangementet sælger kaffe og kage!

(Hvis du kunne tænke dig at bidrage med en hjemmebagt kage, hører vi gerne fra dig.)

 

Vi har lavet en (sort-hvid) A5 løbeseddel om Grundlovsmødet, som er god at bruge f.eks. som indstik i de uddelingsaviser, som kommer ud inden mødet.

Dette indstik kan I også rekvirere, eller (helst) printe ud selv. 

Venlig hilsen

 

Bestyrelsen

 ***************************

 Her er en opdatering (pr. 14. maj) af “bogholderiet” vedr.  tilsagn om husstands-omdeling:

 LL: Nordre Strandvej (Risskov);

PJ: Veri-parken, Børglum;

MC: Reginehøj;

J+K: Skelagervej, Skejbygårdsvej, Skejby Vænge, Ladefogedvej; Kollegiet Chokoladen, Dania-Kollegiet (Finsensvej), og lejlighederne/ungdomsboligerne på Jens Baggesens vej; Kløvermarksvej.

AK: Håndværkerparken (Holme)

FE: Trige

PN: Trillegården

FK: Rosenhøj

JDV: Rydevænget, høje huse på Ryhavevej ved Hasle Torv

 

(Rettelse: på opdateringen 4. maj stod, at Fjældevænget var “dækket”; det var en fejl.)

2008-05-15

Dette indlæg blev udgivet i Aktivitet. Bogmærk permalinket.