I det kommende halve år, under det franske formandskab, vil EU’s regeringsledere udarbejde en ny ”europæisk sikkerhedsstrategi”, der skal beskrive, hvilke trusler EU-landene står over for, og hvad der kan opnås enighed om at gøre herved. Arbejdet bygger videre på den sikkerhedsstrategi, der blev vedtaget i 2003 under ledelse af Javier Solana.
Det franske indlæg til diskussionen er blevet udarbejdet i en særlig hvidbog, der også lægger op til et tættere fransk forhold til NATO. Dog stadig med væsentlige forbehold, hvoraf de vigtigste er, at Frankrig ikke vil give afkald på kontrollen med sine atomvåben, og at det ikke vil være bundet af alliancens ”musketered”.Det franske synspunkt er at forbinde EU’s sikkerhedspolitiske samarbejde tættere med NATO, men stadig beholde den selvstændige organisering. Det understreges, at Den Europæiske Union og Den Nordatlantiske Alliance anses som komplementære. Mens NATO kan bruges til store militære operationer, har EU en særlig styrke, fordi der kan spilles på flere strenge – militære, humanitære, diplomatiske og finansielle – til at tjene unionens udenrigs og sikkerhedspolitik.Frankrig trækker en bue gennem området fra Atlanten gennem Middelhavet og Mellemøsten ud til Det Indiske Ocean, som det anser for at være af afgørende strategisk, geopolitisk betydning.Det er netop den handelsrute, som stormagter har kæmpet om i århundreder.Lande, der ligger på denne linje, skal på den ene eller anden måde hjælpes til at forstå det gavnlige i at samarbejde med Vesten og i særdeleshed Unionen.
Reel fælles hær
Centralt for gennemførelsen af en ny sikkerhedspolitik for EU er opbygningen af en reel fælles hær.De franske mål for EU’s militære kapacitet er inden for den nærmeste fremtid en samlet udrykningsstyrke på 60.000 soldater, der har gennemgået en ensartet træning, og som kan indsættes i et år på en udenlandsk scene, med de nødvendige støtteskibe og fly.Hensigten er at få skabt en styrke, der kan være engageret i to eller tre samtidige ’fredsbevarende’ eller ’fredsskabende’ operationer af længere varighed og flere civile operationer af mindre omfang. Dette sker naturligvis med begrundelsen at beskytte de europæiske borgere mod en ikke-defineret fjende – mere konkret: at sikre adgang til energi og andre strategiske resurser.Ud over hæren skal der satses på det nyligt opstartede agentur for fællesindkøb af militært grej og støtte til industrien.Arbejdet her skal optrappes og medvirke til at omstrukturere forsvarsindustrien fra at være nationalt orienteret til europæisk. Udviklingen af nye våben og overvågningssystemer i de europæiske lande skal inden for en række konkrete områder støttes af EU i konkurrencen med de øvrige spillere på det internationale marked.Dette skal gælde inden for områder som kampfly, droner, krydsermissiler, satellitter, elektroniske komponenter osv.De mange og meget konkrete planer beskriver et EU, der tror på militarisme som vejen til at opfylde stormagtsambitionerne.
Ganske som de europæiske kolonimagter gjorde det i deres storhedsdage.
arkiv 2008-07-04
