Landsmøde 2017 i Folkebevægelsen mod EU

Folkebevægelsens landsmøde i 2017 afholdes i weekenden den 28. – 29. oktober i Århus. På Katrinebjergskolen.

Der er medlemsmøde i Folkebevægelsen mod EU i Århus med valg af delegerede til landsmødet.

Tid: Torsdag den 21. september kl. 19.30 til (ca) 21.30

Sted: Frederiksbjerg Skole (Bemærk, det er et nyt sted i den nybyggede skole i bunden af Ingerslev Boulevard. Vi skal være i lokale: ”Dansk B mellem”)

Vi starter med en kort debat om de punkter, som er på landsmødets dagsorden bla. valgteknisk samarbejde og forskellige politiske punkter, herefter foretages der valg af delegerede. Efter pausen skal vi planlægge det praktiske ift. at det er os, som arrangerer landsmødet i år.

Der er også mange praktiske opgaver i forbindelse med landsmødet, så vi håber meget, at så mange som muligt vil være med til at løfte opgaven. Vi skal bla. have:

Praktisk hjælp med opstilling af sal og boder fredag den. 27. oktober fra kl. 16

Bage kage til salg i salgsbod.

Indsamle / donere effekter til gevinst ved lotteri.

Praktisk hjælp til nedtagning og oprydning af sal mv. søndag den 29. oktober fra midt på dagen.

Praktisk hjælp undervejs, herunder stå i bod undervejs på landsmødet og passe bar lørdag aften. (vi laver et skema, så man ikke skal stå der hele landsmødet).

Så kan I ikke deltage i mødet, men vil give en hånd med på ovenstående, så hører vi meget gerne fra jer.

Dette indlæg blev udgivet i Aktivitet. Bogmærk permalinket.