Kære Folkebevægelsesvenner i Århus og omegn
Det er blevet vedtaget, at den kommende uge (uge 15 – 2016) er landsdækkende kampagneuge for Folkebevægelsens underskriftsindsamling for en afstemning ligesom den britiske om selve EU-medlemskabet.
Derfor har vi besluttet, at vi vil have husstandsomdelt de 15.000 løbesedler, som vi har fået til byen. De skal gerne væk i den kommende uge, da nyt materiale kommer op til 1. maj. Vi skal på gaden lørdag den 16. april, og vi skal have flere underskrifter.
Husstandsomdeling
Derfor opfordres I alle til at tage en tørn med uddeling. Send en mail til Anders Kock på med præcis angivelse af gadenavne / område, du vil dele ud, så kan afhentning af løbesedler aftales her. Der kan hentes løbesedler både i Højbjerg hos Anders og i nordbyen hos Jakob.
Gadeuddeling
Lørdag den 16. april laver vi et gadefremstød på Skt. Knudstorv (Gågaden tæt på Banegården) fra kl. 11 og nogle timer frem. Her skal vi dele løbesedler ud og samle underskrifter ind. Event på facebook.
Deltag i underskriftsindsamlingen
Man kan skrive under på kravet om en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet her: www.folkebevaegelsen.dk/stem
OBS: Når I har skrevet under, så vil I modtage en mail, hvor det er vigtigt, at I går ind og bekræfter. Ellers tæller underskriften ikke.
Det vil også være dejligt, hvis mange af jer vil dele linket på jeres Facebook. Og man kan downloade underskriftslister her: http://www.folkebevaegelsen.dk/IMG/pdf/underskriftsliste.pdf
Bedste hilsener
Jakob Lindblom
pva. af bestyrelsen i FB Århus