BT har fået agtindsigt i kommisionens henvendelse om børnepenge i april 2013
Samling af lidt baggrundsmaterialer om EUs metoder i bestræbelsen for harmonisering af sociale ydelser med udgangspunkt i sagen om børnepenge. I spørgsmålet om børnepenge til EU-borgere der arbejder i Danmark er regeringen gået usædvanligt langt i deres ønske om at tilpasse dansk praksis til kommissionens mistanke fra april 2013 om brud på EU-retten på dette område. En fortolkning der umiddelbart går længere end der er basis for i EUs forordning.
Regeringens politiske argument, om at det jo kun er rimeligt når man kommer til landet for at arbejde og betale skat at der også gives danske ydelser, indeholder tilsyneladende også dobbelte standarder, da den ikke har tænkt at tilbyde andre end EU-borgere børnepengene med hjem. Ellers ville den jo f.eks. nævne de 4000 filippinske au pair piger der knokler som hushjælp.
EU påstår at det i princippet er det muligt at opretholde nationale særordninger især når disse kun findes i få eller et enkelt land. Disse mellemværende mellem arbejdstagers hjemland og det EU-land han eller hun arbejder i, skal så – jævnfør forordningen – afstemmes af en administrativ kommission bestående af en regeringsrepræsentant for hver medlemsstat. Det er sjældent sådan EU-Domstolen fortolker sagen og EU kommissionen har efter en række nye domme modtaget en klage og set på de danske regler om børnepenge med nye øjne. Og den danske regering skulle ikke nyde noget og har klappet hælene sammen og indført en administrativ ændring der følger den nye fortolkning.
Regeringen skriver at den ved vurderingen af sagen blandt andet lagt vægt på, at EU-Domstolen efter indførelsen af optjeningsprincippet for børne- og unge-ydelse og børnetilskud har afsagt to domme i henholdsvis 2011 og 2013 (C-257/10, Bergström og C-619/11, Chassart), der bidrager til en ny forståelse af sammenlægningsprincippets rækkevidde.
”Vores egne EU-jurister siger meget tydeligt, at på baggrund af de to domme, der er kommet siden sagen mod Danmark, da er det ikke realistisk at vi kan vinde. Derfor retter vi selvfølgelig ind. Danmark er ikke et land, der sidder og venter på at vi skal få en dom.” sagde Helle Thorning-Schmidt.
Regeringen anfører i bemærkningerne til det nye lovforslag at det slet ikke er nødvendigt at vedtage det da:
” forordning nr. 883/04 har forrang for national lovgivning, er den umiddelbart gældende i Danmark, og administrationen af optjeningsprincippet er derfor allerede ændret, så sammenlægningsprincippet i forordningen anvendes. Lovforslagets formål er således at tilrette lovgivningen, så den klart afspejler forpligtelserne i henhold til artikel 6 i forordningen.”
Når man ser på sagen fra medlemsstaternes perspektiv så virker EU kontraintuitiv. Det fornuftige krav om statsborgerskab for visse krav og rettigheder, bliver nedbrudt til fordel for en ”EU-stat” som ingen almindelige borgere ønsker, de fornuftige krav om bopælspligt for andre typer af pligter og rettigheder bliver også tæppebombet. Resultatet er at nationale systemer og demokratisk kontrol bliver umulige at opretholde. Private systemer og fællesensretning er det eneste der anerkendes af EU.
Rent juridisk er det også rodet at en EU-forordning kan have forrang for det danske folketing når rammerne udvides og fortolkes af EU’s Domstol.
Med de gigantiske økonomiske forskelle mellem EU-landene og den overvurdering og valutafejlkurs som danske kroner står til i forhold til omverdenen, så er det mere eller mindre en retning mod sammenbrud.
Men de gigantiske økonomiske forskelle mellem EU-landene og den overvurdering og valutafejlkurs som danske kroner står til i forhold til omverdenen, så er det en retning mod sammenbrud.
noter:
* Se uddrag af forordning forneden.
Regeringen og EU har undervurderet antal østarbejdere der ville søge job i Danmark efter østudvidelsen http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ECE2222470/der-er-tre-gange-saa-mange-oestarbejdere-som-ventet/
Sammenligning af børnepene på tværs af nogle EU lande http://en.wikipedia.org/wiki/Child_benefit
Kritik af de nye regler da de trådte i kraft i 2010 http://www.ugebreveta4.dk/eu-borgere-har-frit-valg-paa-de-danske-hylder_14712.aspx
Sag mod england http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=89&langId=en&newsId=1908&furtherNews=yes
Den danske regerings svar til EU kommisionen om at rette ind. http://www.euo.dk/upload/application/pdf/40dc1c9a/12437.pdf
EUs lovgrundlag for at skrive til Danmark http://ec.europa.eu/eu_law/eulaw/pdf/com_2007_502_da.pdf
* Herunder gengives et uddrag af de artikler i forordningen nr. 883/04 som regeringen har bøjet sig for:
(4)
Det er nødvendigt at respektere de karakteristiske træk ved national lovgivning om social sikring og kun udarbejde en koordineringsordning.
(5)
Koordineringsreglerne skal sikre, at der inden for Fællesskabet sker ligebehandling af samtlige berørte personer efter de forskellige nationale lovgivninger.
(6)
Den snævre sammenhæng mellem lovgivningen om social sikring og de aftalebestemmelser, som supplerer eller træder i stedet for denne lovgivning, og som ved en offentlig myndigheds afgørelse er tillagt almindelig retsvirkning eller har fået deres gyldighedsområde udvidet, taler for en tilsvarende beskyttelse for så vidt angår anvendelsen af de pågældende bestemmelser som den, der gives ved denne forordning. Som et første skridt vil der kunne foretages en evaluering af erfaringerne i de medlemsstater, der har meddelt, at de har sådanne ordninger.
(7)
På grund af store forskelle mellem de nationale lovgivninger med hensyn til hvilke personer, der er omfattet, må det foretrækkes at lægge det princip til grund, at forordningen finder anvendelse på personer, der er statsborgere i en medlemsstat, samt på statsløse og flygtninge bosat på en medlemsstats område, som er eller har været omfattet af lovgivningen om social sikring i en eller flere medlemsstater, samt på disses familiemedlemmer og efterladte.
(…)
(33)
Denne forordning skal omfatte lovbestemte efterlønsordninger for at sikre ligebehandling og mulighed for eksport af efterlønsydelser samt tilkendelse af familieydelser og sygehjælpsydelser til de pågældende i henhold til denne forordnings bestemmelser; imidlertid bør reglen om sammenlægning af perioder for erhvervelsen af retten til disse ydelser ikke medtages, da der kun findes lovbestemte efterlønsordninger i meget få medlemsstater.
(34)
Der må tages hensyn til, at familieydelser er et meget omfattende begreb og dækker situationer, der kan betegnes som klassiske såvel som andre af mere speciel natur; sidstnævnte er behandlet i Domstolens domme i de forenede sager C-245/94 og C-312/94, Hoever og Zachow og i sag C-275/96, Kuusijärvi, og alle sådanne ydelser skal reguleres.
(35)
For at undgå uberettigede dobbeltydelser bør der fastsættes prioriteringsregler i de tilfælde, hvor der samtidig består ret til familieydelser i henhold til lovgivningen i den kompetente medlemsstat og i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor familiemedlemmerne har bopæl.
(36)
Forskud på underholdsbidrag er forskud, som kan kræves tilbagebetalt, og som skal kompensere for en af forældrenes manglende evne til at opfylde sin lovmæssige underholdspligt over for sine egne børn, hvilket er en forpligtelse, der er hjemlet i familieretten. Disse forskud bør derfor ikke betragtes som en direkte ydelse som led i den offentlige støtte til familier. På baggrund af disse særlige forhold bør koordineringsbestemmelserne ikke finde anvendelse på sådanne underholdsbidrag.
(37)
Som Domstolen gentagne gange har udtalt, skal bestemmelser, som afviger fra princippet om, at sociale sikringsydelser kan udføres til et andet land, tolkes snævert. Dette betyder, at de kun kan finde anvendelse for ydelser, som opfylder de nærmere angivne betingelser. Heraf følger, at kapitel 9 i afsnit III i denne forordning kun kan finde anvendelse på ydelser, der både er særlige og ikke-bidragspligtige, og som er opført i bilag X til denne forordning.
(38)
Det er nødvendigt at nedsætte en administrativ kommission bestående af en regeringsrepræsentant for hver medlemsstat, som blandt andet har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål eller fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i denne forordning, og at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne.
