Euro rapport fra Ny Agenda

OLYMPUS DIGITAL CAMERAEt så alvorligt skridt som at opgive egen valuta kræver grundige analyser, som belyser udviklingen over længere tid, og som vurderer alternativerne. Tænketanken NyAgenda har derfor bedt professor, dr.scient.adm. Jesper Jespersen fra Roskilde Universitetscenter om at analysere situationen, både for de EU-lande, som er gået med i euroen og for de lande, som har valgt at beholde deres egen valuta, det vil sige Danmark, Sverige og Storbritannien.
Læs rapport her

Hvis kronen skal afskaffes til fordel for euroen, kræver det flertal ved en folkeafstemning. Det er imidlertid langt fra første gang, vi i så fald stemmer om kronens afskaffelse. I alt har danske vælgere allerede stemt om afskaffelse eller bevarelse af kronen hele tre gange, først i forbindelse med Maastricht-traktaten i 1992, derefter ved afstemningen i 1993 om Maastricht med de fire undtagelser og endelig ved folkeafstemningen i 2000, der alene handlede om eventuelt dansk medlemskab af ØMU’en, som man udtrykte det dengang. Hver gang er euroen blevet afvist.
Senest ved folkeafstemningen den 28.september 2000 stemte efter en lang og indgående debat 53,2 % af de deltagende vælger nej. Valgdeltagelsen var høj, 87,5 %.

(uddrag af forordet)

arkiv 2009-01-16

Dette indlæg blev udgivet i Arkiv. Bogmærk permalinket.