Et flertal i Folketinget har besluttet, at udskrive folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold den 1. juni 2022.
Politikerne begrunder afstemningen med at der er opstået en helt ny sikkerhedspolitisk situation efter at der er udbrudt krig i Europa. I virkeligheden er der tale om en kynisk spekulation i at krigen kan skabe den holdningsændring som de hele tiden har ønsket sig.
De fire undtagelser blev vedtaget som garanti mod deltagelse i EU-staten i 1993, som resultat af Nej til Unionen for nøjagtig 30 år siden 2. juni 1992. Det er tredje gang EU politikerne forsøger at få omgjort resultatet, i 2000 vandt modtanden euro afstemningen, i 2015 vandt modstanden retsforbeholdsafstemning. Nu skal vi til det igen.
I Folkebevægelsen mod EU står vi fast. Selvom verden hele tiden forandrer sig, insisterer vi på at kæmpe for dansk selvstændighed og demokrati. Derfor anbefaler vi at stemme NEJ den 1. juni og bevare forsvarsforbeholdet, EU skal ikke have mere magt. Vi insisterer på FN som grundlag for folkenes fælles fredelig fremtid på kloden.
- Forsvarsforbeholdet er eneste garanti for suverænitet på forsvarsområdet. EU skal ikke have magt over den danske forsvarspolitik.
- Vi er imod udviklingen henimod EU’s forenede stater herunder det ”fælles forsvar”, som omtales i Lissabontraktaten (Art 42, stk 2 TEU). EU’s forsvarsdimension udgør endnu et skridt i retning mod et føderalt EU.
- EU’s forsvarsdimension skaber ikke sikkerhed. Ifølge Dansk Institut for Internationale Studier har det danske forsvarsforbehold ingen betydning for Danmarks territorielle sikkerhed.
- EU’s forsvarsdimension skaber ikke fred. Der er meget ringe kontrol med, hvor midlerne fra EU’s forsvarsfond og EU’s fredsfacilitet ender.
Link til mere viden:
Folkebevægelsen mod EU temaside
ENAAT network
Det Europæiske Netværk mod Våbenhandel (ENAAT) er et uformelt netværk af europæiske fredsgrupper, der arbejder sammen om forskning, debat og kampagner.
EU-Udenrigstjenesten er EU-kommissionens diplomatiske tjeneste, her er alle spørgsmål vedr. EUs udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samlet.
Josep Borrell Fontelles (spansk politiker) er i øjeblikket EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Det strategiske kompas vedtaget den 25. marts 2022, giver EU en ambitiøs handlingsplan for styrkelse af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik frem mod 2030. Læs det her: Dansk udgave PDF
A STRATEGIC COMPASS FOR SECURITY AND DEFENCE (PDF)
For a European Union that protects its citizens, values and interests and contributes to international peace and security. direkte link europa.eu/!6QQgW9
Permanent struktureret samarbejde (PESCO)
Forsvarssamarbejde mellem EU’s medlemsstater.
Den Europæiske Unions Militærstab (EUMS)
Vice Admiral Hervé Bléjean militærofficer i den franske flåde, generaldirektør for Den Europæiske Unions Militærstab.
Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) etableret i 2004.
Traktatgrundlag
| Maastrichttraktaten (som Danmark stemte NEJ til i 1992) indeholdt den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), som skulle behandle alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, “herunder den endelige udformning af en fælles forsvarspolitik, som med tiden kan føre til et fælles forsvar”.
FUSP blev yderligere styrket i 1997, da Amsterdam-traktaten indarbejdede Petersberg-opgaverne i politikken og skitserede de områder og måder, hvorpå EU-medlemsstaternes militær kunne anvendes gennem politikken. Dette banede effektivt vejen for at WEU kunne integreres i Den Europæiske Union. Den såkaldte forfatningstraktat blev stemt ned i Frankrig og Holland i 2005 (Danmarks afstemning blev aflyst). Der kom aldrig en dansk folkeafstemning om den efterfølgende Lissabontraktat der blev vedtaget i 2007, hvor grundlaget for EUs den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik bliver yderligere uddybet. Irland fik lov til stemme om Lissabontraktaten og stemte nej, og fik lov til at stemme en gang til… |
Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark som hovedregel ikke deltager i dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet. Danmark deltager ikke i EU’s militære operationer, finansierer dem ikke, og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede missioner i konfliktområder.
Det traktatgrundlag der skal stemmes om findes i kap 2:
SÆRLIGE BESTEMMELSER OM DEN FÆLLES UDENRIGS OG SIKKERHEDSPOLITIK Artikel 23 – 46 TEU Lissabontraktaten (PDF)
Regeringen har den 30. marts 2022 fremlagt lovforslaget om afstemningen:
Der er høringsfrist den 27. april
- Høring om – Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
- Høring om – Forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
- Link til Regeringens baggrundsnotat der desuden indeholder en lang agitation for hvor vigtigt de selv syns det er
Forside / Folketingets EU-Oplysning
EU-lovgivningen – EUR-Lex (europa.eu)
Kontakt Folkebevægelsen mod EU for at få en oplægsholder til deltagelse i debat eller oplæg, find møder og aktiviteter, og se hvordan du kan støtte eller blive medlem:
Lyngbyvej 42
2100 København Ø
(+45) 3536 3740
fb@folkebevaegelsen.dk
