Folkebevægelsen i Århus: Ny uddelingsavis, medlemsmøde og generalforsamling

Nyhedsbrev februar 2017

Ny uddelingsavis
Vi har fået et brag af en ny uddelingsavis til byen, og nederst i denne mail kan du se allerede aftalte steder ift. uddeling. Vi vil rigtigt gerne have flere med, da der er mange endnu, så har du mod på uddeling, så kontakt os.

Vi har også oprettet et fast uddelerkorps, som man kan komme på, hvilket letter det administrative arbejde meget. Uddelingen skal gerne være færdig i løbet af de næste par måneder, men jo før jo bedre.

 

Næste medlemsmøde: Torsdag den 9. februar kl. 19.30 på Brobjergskolen
Vi har fået god respons på de hidtil afholdte møder med politiske diskussioner, og vi fortsætter den 9/2 med et møde om EU-nationalisme. Dette er et begreb for, hvordan EU udvikler sig i retning af en statsdannelse, og i takt med dette forsøger at opbygge en egentlig EU national identitet ved hjælp af myter, symboler, uddannelsessystemet, mønten osv. Vi starter med et oplæg og bagefter debat.

General forsamling den. 23. marts 2017 kl. 19.30 på Brobjergskolen
Vi afholder ordinær generalforsamling 23. marts med dagsorden ifølge vedtægterne. Et politisk punkt følger også og alle skulle gerne have modtaget postindkaldelse også.

Bedste hilsener
Jakob Lindblom

Folkebevægelsen mod EU i Århus

Dette indlæg blev udgivet i Aktivitet. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Folkebevægelsen i Århus: Ny uddelingsavis, medlemsmøde og generalforsamling

  1. Erik N. Pedersen skriver:

    Hej.
    Tak for invitationen ,men jeg må erkende ærligt , at jeg absolut ikke den rette person, da jeg som meget stærk tilhænger og er virkeligt meget glad for vort medlemskab af EU.
    Og altid har været lønmodtager og nu er F. pensionist.
    Men stadig ikke forstår jeres modstand ,da jeg som kritisk medlem selvfølgelig,altid vil orientere mig så bredt og godt som jeg formår det,og er egentligt det jeg ønsker vi alle gør,også jer som erklærede modstander ef EU,desværre ikke er på nogen konstruktiv måde.
    Og derfor griber jeg anledningen til endnu engang at rette forespørgsel til jer ,om hvad er jeres alternativ, til EU samarbejdet,som jeg endnu aldrig er lykkedes med at få et seriøst projekt fra jer og andre modstandere .
    Da jeg på et tidspunkt var til et politisk møde med, bla Frank Åen fra enhedslisten.
    Hvor jeg havde lejlighed til at vi på tomands niveau ,var i dialog om emnet,og desværre kun fik en forklaring gående på ,at vi levede i et borgerligt liberalt demokrati, hvor jeg så efterspurgte en anden løsning, som han heller ikke havde.
    Og at hele EU projektet, er af denne politiske udformning, som jo intet rummede, eller var om hvilket alternativ de/i modstandere evt kunne fremføre,og deltage med i kampen ,for min del ved at FORBEDRE EU.
    Fremfor den dårlige adfærd jeg må erkende at alle erklærede modstander har og fortsat benytter ,som derfor udmøntes i en total negligering af hele modstander siden, hvor i alle der påstår at være demokrater,men også erkendt af mig personligt .er og har meget svært ved at bevise at i er det,og har taget mine slagsmål i soc,som jeg ikke medlem hos mere ,faktisk via denne baggrund .
    Så kan i på nogen måde beskrive hvad bla jeres alternativ er og evt. består af ?,
    Men i sandhedens tjeneste og ærlighedens navn også erklære, at jeg dog ikke er medlem hos,men helt politisk og bevidst har valgt SF.
    Især da de har forstået hvad EU betyder og er for os i Danmark,og er på samarbejdets side ,uden dog at være uden kritik ,af de dårlige adfærd og normer, som er grundet i det politiske flertal ,også i EU er sort blå ,akkurat som herhjemme.
    Hvor jeg mener at det meget meget kedeligt at i nærmest er som DF , ang EU.

    Mvh.

    Erik

  2. folkebevaegelsen-aarhus skriver:

    Hej Erik
    Vi har det forslag at fremtiden for Danmark ikke skal bestemmes af EU. Det er der mange gode grunde til, da EU bl.a. er et dyrt og udemokratisk projekt.
    Det Danmark så kan finde ud af er i udgangspunktet en sag for demokratiet, Folkebevægelsen stiller ikke an med et facit eller et stort politisk program for fremtidens Danmark, andet end det skal baseres på uafhængighed og selvbestemmelse.
    Du kan læse dig til meget mere her:
    http://publikationer.folkebevaegelsen.dk/Pixi-alternativ05.pdf
    http://publikationer.folkebevaegelsen.dk/Pixi-folkestyre05.pdf

Der er lukket for kommentarer.