Starten på Folkebevægelsens landsmøde lørdag eftermiddag var afsat til et offentligt møde om forfatningen og kampagnen for at få en folkeafstemning.
Bjørn Elmquist åbnede panelet med en påvisning af, at der med traktaten finder en ny overførsel af dansk suverænitet sted efter almindelig tankegang: Når et land på nye områder kan stemmes ned af andre lande og tvinges til at indføre en lovgivning, som er det pågældende land imod, så er der tale om afgivelse af suverænitet.
Når traktatsælgerne praler af, at ’EU-parlamentet får mere magt’, glemmer man at sige, hvem der må betale for dette: først og fremmest de nationale parlamenter, der får endnu mindre.
Der er ikke den ringeste grund til at stole på ministeriernes jurister, der hævder at den ny traktat ikke betyder suverænitetsafgivelse. De ansatte jurister har hørt statsministeren fortælle, at der ikke er noget at komme efter om suverænitetsafgivelse i den ny traktat, og sådan skal deres redegørelse nok komme til at lyde.
Bjørn Elmquist mindede om Tamil-sagen, hvor der heller ikke var nogen jurister, der sagde fra, før det blev en politisk sag, som fældede den daværende justitsminister Ninn-Hansen og drog ham til ansvar. Derfor er der brug for en uvildig undersøgelse af de juridiske aspekter ved den nye traktat. Det blev senere fulgt op af Ole Krarup med et krav om ny retssag, hvis befolkningen bliver snydt for afstemningen.
De øvrige talere kom ind på hele pakken af tunge politiske spørgsmål i traktaten, der er alene er grund nok til at spørge befolkningen – udover de juridiske, grundlovsmæssige og teknisk demokratiske spørgsmål.
Hvilken politik der skal føres bør være op til et valg, ikke være en del af en grundlov, men der er netop tale om at EU vil traktatfæstne en række politik områder.
Traktaten starter med at slå fast, at politiske afgørelser skal træffes af unionens borgere, som om unionen er en ny nationalstat, der står over medlemslandene, der er reduceret til delstater.
Dernæst traktatfæster den en hel stribe politikområder, som medlemslandene bindes til, der spænder fra områder der i dag dækkes af det kollektive aftalesystem i Danmark til den grundlæggende økonomiske politik, der er entydig (ny)liberal.
Det bliver også traktatfæstet, at medlemslande har pligt til at øge deres militære kapacitet.
Andre talere kom ind på Folkebevægelsens betydning for at sikre en folkeafstemning. Ingen af de dagsordensættende politiske partier ønsker at debattere EU eller bringe traktaten og kravet om en folkeafstemning frem i valgkampen, de har opgivet at lytte til borgerne.
Folkebevægelsens styrke ligger netop i, at den har tillid til folk og ønsker at inddrage så mange som muligt i en debat.
Jesper Klein sluttede af med at bede om at få en anden regering:
”- Jeg vil have humanismen tilbage, medmenneskelighed og kultur – ikke krig og DF.”
arkiv 2007-10-29
