Ny traktat med indhold som i EU-grundloven

Udgivet den 8. august 2007 af folkebevaegelsen-aarhus

Topmødet vedtog ændringer, men mest af kosmetisk karakter. Indholdsmæssigt genoplives det projekt, som Frankrig og Holland sagde nej til i 2005

Af Rasmus Bjerre, Bruxelles

EUs topmøde den 21.-22. juni opnåede enighed om, hvordan de eksisterende traktater snart skal ændres. Her er en gennemgang af nogle vigtige punkter der gør en forskel i forhold til den EU-grundlov som de franske og hollandske befolkninger sagde nej til. EU-grundlov genoplivet Teknisk set er det, man er nået til enighed om, et mandat for en fremtidig regeringskonference, som tegner til at finde sted den 18.-19. oktober. På denne konference skal det endelige udkast til en ændring af de eksisterende traktater vedtages, hvorefter det sendes til ratifikation efter de forskellige nationale procedurer. Når man alligevel kan tale om, at de politiske studehandler nu næsten er slut, skyldes det, at mandatet meget stramt fastlægger, hvad den kommende regeringskonference kan gøre. Dette gøres ved at skrive, at reformtraktaten skal “indsætte de nyskabelser, der blev resultatet af Regeringskonferencen i 2004, i de nuværende traktater … jf. de nærmere enkeltheder nedenfor…”. Regeringskonferencen i 2004 var den, der nåede til enighed om teksten til EU-grundloven (“Traktat om en Forfatning for Europa”), så på denne måde er det skrevet ind i det nye mandat, at grundlovsteksten indholdsmæssigt fastholdes bortset fra de ændringer, der opregnes i mandatet.

På den måde er der lukket for, at nye emner kan bringes ind i dis kussionen, og tilhængerne af EUgrundloven har vundet den principielle sejr, at EU-grundloven indholdsmæssigt er vendt tilbage fra de døde.

EU-ret over national ret EU-grundlovens indhold skal nu indsættes i de eksisterende traktater i stedet for, at der laves en ny. Derfor tales der om en ændringstraktat og ikke om en grundlov, selv om den eksisterende traktatstruktur ændres temmelig radikalt ved, at den såkaldte søjlestruktur forsvinder. I øjeblikket eksisterer et europæisk fællesskab (søjle I) og en europæisk union (søjle II og III) juri-disk set side om side. Efter ændringstraktaten vil der kun være tale om en europæisk union. Der bliver tale om en mere overskuelig struktur, og et dokument, der på det symbolske plan ikke konkurrerer med nationale forfatninger. Men det gælder desværre kun symbolikken, for som en slags kompensation til de integrationsivrige kræver mandatet, at regeringskonferencen vedtager en erklæring, som understreger betydningen af den eksisterende retspraksis. Det er i denne retspraksis at EU-rettens forrang for national ret postuleres, og det er af denne grund, at erklæringen kræ ves. Til gengæld droppes unionens flag, symboler, nationalsang mv., hvad de danske medier jo har hæftet sig en del ved. Et internt embedsmandsdokument hernede omtaler denne ændring som “du toilettage politique”.

Nu mangler vi bare at se, hvad regeringen mente, da de i 2005 i regeringsgrundlaget skrev: “Befolkningen får lejlighed til at tage stilling til den nye EU-traktat ved en folkeafstemning. … Regeringen vil sikre, at der inden folkeafstemningen bliver god tid til debat om traktaten.”

2007-08-09

Dette indlæg blev udgivet i Arkiv. Bogmærk permalinket.