Forårsoffensiv og grundlovsmøde

Kære alle

Så er det tid til en forårsoffensiv for at bevare retsforbeholdet og slå et slag for EU-modstanden. Det kan du gøre ved at hjælpe os med at husstandsomdele vores nye 4-siders avis. Den sætter fokus på netop retsforbehold, og behandler desuden Bankunionen og den handelsaftale, som er på vej mellem EU og USA og som af kritikere betegnes som et direkte angreb på demokratiet. Fx tegner det til, at multinationale selskaber får mulighed for at sagsøge stater, hvis de fx vedtager en ny miljø- eller sundhedsregulering, som begrænser investorers fremtidige profit.

Uddelingsavis_maj2015I Århus har vi fået 15.000 aviser til husstandsomdeling, og det er nemt at dele ud med alle postkasserne ved vejen. Husk at alle må modtage den – også dem med Reklamer Nej Tak. Politisk oplysningsmateriale er nemlig ikke omfattet af reklamelovgivningen, så alle skal have 🙂

Der er allerede en række aftaler om uddeling i Beder/Malling, Tilst, Hjortshøj osv. så det er vigtigt, at du kontakter os og aftaler din uddeling, så vi undgår dobbeltuddeling. Her kan det også aftales, hvor aviserne kan hentes / bringes.

Grundlovsdag

rinaronjakari-dk4Husk også vores traditionsrige Grundlovsmøde i Risskov den 5. juni kl. 13, som plejer at være byens største. Talere bliver vores medlem af EU-parlamentet Rina Ronja Kari og formand for FOA Århus samt folketingskandidat for SF Kirsten Normann Andersen.

Konstituering.

Endelig kan vi berette fra bestyrelsen, at vi har konstitueret os med genvalg til undertegnede som formand og Martin Christensen som kasserer.

Venlig hilsen

Jakob Lindblom
Formand for Folkebevægelsen i Århus

Vil du modtage nyhedsmails, som udsendes af bestyrelsen for at informere medlemmer om Folkebevægelsen mod EUs aktiviteter i Århus, så kontakt os.

Dette indlæg blev udgivet i Aktivitet. Bogmærk permalinket.