|
Udvalgte nyheder fra www.folkebevaegelsen.dk
|
tirsdag 15. maj 2012 |
Folkebevægelsens Aarhus Komité afholder Grundlovsmøde 2012 på "Tumlepladsen" i
Risskov.
Det er 5.juni kl. 13-15.
Talere er bl.a.:
- Nikolaj Villumsen (MF, EU-ordfører for Enhedslisten),
og
- Sven Skovmand, (tidl. MF for RV, og tidl. MEP for Folkebevægelsen).
Tumlepladsen ligger naturskønt inde midt i skoven. Hvis man går ind ad
Marienlundsvej, går der en skovvej ind til højre lige før man kommer til
Vandrerhjemmet. Man kan også gå ind ad skovstien bag Iskiosken ved
Marienlund. På begge måder kommer man til Tumlepladsen/Ferdinandsplads efter
100-200 meter.
|
|
|
torsdag 03. maj 2012 |
|
Folkebevægelsen mod EU havde en velbesøgt bod på 1.maj i Tangkroen.
Og fik samlet 200 underskrifter på kravet: FOR EN FOLKEAFSTEMNING OM EURO-TRAKTATEN! 
|
|
|
søndag 11. marts 2012 |
|
Ordinær generalforsamling i Lokalkomiteen mandag den 12. marts kl. 19.30 på Brobjergskolen (A 104). Dagsorden i henhold til vedtægterne. |
|
|
mandag 05. marts 2012 |
|
Offentligt møde med Søren Søndergaard (MEP) om Finanspagten og Euroen, lørdag den 10. marts kl. 11-12.30 på Hovedbiblioteket. |
|
|
torsdag 15. december 2011 |
Banen er ved at blive kridtet op!
En finanspolitisk union er på tegnebrættet efter EU topmødet i sidste uge,
og det går stærkt. Ifølge statsministeren vil der gå 'et par uger' før den
politiske aftale om finanspagten er blevet omsat til jura. Så vil
statsministeren og hendes jurister sikkert vurdere, at en folkeafstemning
"ikke er nødvendig", og til topmødet i marts håber hun så på at underskrive
aftalen på Danmarks vegne.
Men det er ikke klart at det vil gå efter denne køreplan; der er stor
modstand mod planen, ikke bare i befolkningen, men i Folketinget og i de
politiske partiers bagland, og en bred erkendelse af, at en folkeafstemning
er den demokratiske vej frem. Men vi ved ikke hvordan kortene bliver
blandet og delt ud, og euroens krise kan overhale selv den mest forhastede
køreplan.
Folkebevægelsen vil selvfølgelig blande sig i denne kommende
forfatningskamp. Her i Århus Komiteen har vi planlagt et møde, hvor vi vil
tage bestik af situationen. Det er
16 januar kl. 19.30 på Brobjergskolen.
Sven Skovmand (tidl. MF og MEP, og medlem af Folkebevægelsens
Landsledelse) vil bidrage med et oplæg om situationen, og om
Folkebevægelsens holdninger og planer. Reserver dagen! Du hører nærmere
om indholdet af mødet, når vi ved mere om hvordan landet ligger i EU, og i
Folketinget. |
|
|
mandag 06. juni 2011 |
|
Folkebevægelsens Grundlovsmøde 2011 var begunstiget af det bedst tænkelige sommervejr. Til trods for at det lå i en forlænger Kristi Himmelfartsdags ferie, var der godt 90 mennesker, der havde fundet vej til den naturskønne plet i skoven. En fyldig reportage, herunder den fulde ordlyd af Grundlovstalerne (Jakob Lindblom, Lave Knud Broch, og Drude Dahlerup) vil snart blive lagt på denne hjemmeside. Klik her for at se videoreportage fra grundlovsmødet i Århus 2011 |
|
|
torsdag 26. maj 2011 |
I de naturskønne omgivelser ved Ferdinandspladsen i Riis Skov, afholder Folkebevægelsen mod EU's Århuskomité traditionen tro Grundlovsmøde søndag den 5. juni. Arrangementet starter officielt klokken 13.00, men som vanligt kommer mange tilhørere sikkert i god tid, medbringenede madkurv og godt humør.
Drude Dahlerup, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet, og mangeårig kritiker af EU står, sammen med Lave Knud Broch, kampagnekoordinator og organisationssekretær i Folkebevægelsen mod EU, for de politiske taler. Derudover vil der være fællessang og anden musikalsk underholdning, samt mulighed for køb af kaffe, te og kager.
Alle er velkomne. |
|
|
tirsdag 03. maj 2011 |
Fra Folkebevægelsens bod på Tangkrogen 1. maj |
|
|
torsdag 24. marts 2011 |
|
Hjemmesiden er (maj 2011) under ombygning. De fleste aktuelle emner finder du ved at klikke på "Nyheder", og derfefter på "egne nyhedshistorier". Det gælder bl.a. bestyrelsens beretning 2010-2011, og oplæg i forbindelse med Lissabon-retssagen. |
|
|
onsdag 23. marts 2011 |
Oplæg ved Poul Dahl, til mødet den 10. marts 2011 ved halvårlig studiekreds møde for tidligere medlemmer af JuniBevægelsen i Århus.
Lissabonsagen før og efter 11. januar 2011
Sagen mod stats- og udenrigsministeren
Den 30. maj 2008 meddelte regeringen EU-formandsskabet (Italien), at Danmark ville tiltræde Lissabontraktaten. Det ville ske blot med folketingets samtykke (§19). Den 2. juni afleverede Ole Krarup på de 35 sagsøgeres vejne stævning imod stats- og udenrigsministeren gående ud på, at beslutningen om at tiltræde Lissabontraktaten uden forudgående folkeafstemning var i strid med Grundloven.
Bilag 1.) : Artikel (202) d.1-2-2011 fra www.lissabonsagen.dk
Søgsmålssag
Regeringens advokat kammeradvokat Peter Biering har systematisk søgt at afværge og forhale grundlovssagen. Han anfægtede sagsøgernes søgsmålsret og krævede dermed sagen afvist, hvilket han fik medhold i ved Østre Landsret. Sagsøgerne ankede søgsmålssagen til Højesteret, som afsagde dom den 11. januar 2011, to og et halvt år efter stævningen. Undervejs fik sagsøgerne afslag på fri proces.
Højesterets ènstemmige dom 11. januar 2011 i søgsmålssagen
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom ophæves, således at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved landsretten.
I sagsomkostninger for landsretten skal statsministeren og udenrigsministeren solidarisk betale 62.500 kr. til statskassen.
I sagsomkostninger for Højesteret skal statsministeren og udenrigsministeren solidarisk betale 101.500 kr. til appellanterne.
De idømte sagsomkostningsbeløb betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter renteloven §8a.
Højesterets begrundelse (afkortet):
Appellanterne har ikke bestridt, at de ikke opfylder de almindelige krav til søgsmålskompetence. Spørgsmålet er, om der alligevel skal gives appellanterne adgang til at få deres påstand realitetsprøvet. Dette skete i søgsmålssagen vedrørende Maastricht-traktatens tiltrædelse efter §20.
Maastricht-sagen angik §20´s øvre grænse, idet spørgsmålet var, om ændringerne kunne rummes af, hvad §20 tillader. Realitetsprøvelsens resultat var, at de overladte beføjelser ikke gik ud over rammerne for anvendelsen af §20. Lissabon-sagen angår §20´s nedre grænse, idet spørgsmålet her er, om proceduren i §20 skulle være fulgt.
Appellanterne har bl.a. anført, at Lissabontraktaten indebærer væsentlige ændringer vedrørende kompetence- og afstemningsregler for EU´s institutioner, navnlig at Rådet i væsentligt videre omfang end tidligere træffer afgørelse med kvalificeret majoritet i stedet for ved enstemmighed. Efter appellanternes opfattelse er disse ændringer i sig selv – dvs. uafhængigt af, om der er overladt nye beføjelser til EU – så væsentlige, at reglerne i §20 skulle være fulgt.
Parternes uenighed angår lovgivningskompetencen inden for en række almene og væsentlige livsområder og dermed forhold, som er af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed. På grund af tvistens generelle og indgribende betydning har appellanterne en væsentlig interesse i at få deres påstand prøvet.
I relation til spørgsmålet om søgsmålskompetence er det herefter ufornødent at tage stilling til betydningen af de øvrige forhold, som appellanterne har påberåbt sig til støtte for, at proceduren i §20 skulle have været fulgt.
Umiddelbart efter den 11. januar 2011
Til lykke til den danske befolkning, se:
Bilag 2) : artikel (230) d. 1-2-2011 fra HYPERLINK "http://www.lissabonsagen.dk/"www.lissabonsagen.dk
Andre reaktioner
Lars Løkke Rasmussen tager dommen til efterretning, men mener ikke, der er noget at komme efter.
Sagsøgerne har et ønske om, at retssagen ikke skal trække i langdrag, og kammeradvokaten bøjer sig for ønsket. Det er i alles interesse, da sagen kan skabe tvivl om Danmarks placering i EU.
Sagsøgerne vil begrænse deres påstande. Et centralt punkt vil være kriteriet på suverænitetsafgivelse. Justitsministeriets jurister og kammeradvokaten hævder, at der kun afgives suverænitet, når EU får nye beføjelser fra medlemslandene, ikke når magtbalancerne ændres, som feks. ved overgang fra krav om enstemmighed i Rådet til afgørelse med kvalificeret majoritet. Sagsøgerne tillægger derimod en sådan overgang afgørende betydning, da et land hermed kan pålægges lovgivning, som det er imod. Sagen vil altså være et opgør med hele det fornægtelsespolitiske syn på Danmarks forhold til EU.
Hvad, hvis sagsøgerne får ret?
Ole Krarup siger, at så er traktaten ikke gyldig, man må begynde forfra, og måske holde en folkeafstemning, eller finde på forskellige fiflerier.
Peter Biering siger, at det vil være Danmarks problem. Det mener også juraprofessor Peter Pagh, der siger, at de andre lande har en ret til at forvente, at Danmark har ratificeret traktaten, når det er, hvad de har fået at vide. Peter Pagh siger endvidere, at kun EU-domstolen vil kunne ophæve traktaten.
Situationen ville have været anderledes, hvis Danmark havde taget forbehold for en retssag, sådan som Tjekkiet, Tyskland og Irland gjorde, påpeger Peter Pagh. (Det vil huskes, at regeringen allerede ved stævningen hævdede, at en retssag ikke ville kunne anfægte ratificeringen!)
Mine tanker
Søgsmålssagen
At sagen kunne rejses, viser, at grundloven ikke sikrer folkets myndighed i vores repræsentative dekokrati, altså ikke sikrer, at magten og ansvaret i sidste ende er folkets. Der gælder, at ”intet står over og intet ved siden af folketinget”. Folketinget kunne rejse rigsretssag mod regeringen, hvad det jo ikke ville i dette tilfælde. En minoritet på en trediedel i folketinget kunne have krævet folkeafstemning, hvad minoriteten afstod fra, selvom over en trediedel havde ønsket folkeafstemning.
Højesteretsdommen er en stor sejr for sagsøgerne, og man må tilslutte sig Helge Rørtoft-Madsens udtalelse: ”Tillykke til danskerne og demokratiet. Højesteret har opfyldt sin rolle som den tredje statsmagt.”
Danmarks nuværende situation
Man må nok erkende, at tvivlen om Danmarks position i EU er Danmarks problem (selvom den kan stimulere skepsis i andre lande).
Med denne tvivl vil det, som Søren Søndergaard påpeger, være højst upassende at gå videre med de traktatændringer, som den danske regering støtter, men som vil kunne sætte medlemslande under stram EU-kontrol.
Afstemninger om vores forbehold er vel utænkelige, før Lissabonsagen er afgjort (?)
Hvad bliver mon sagens resultat og dets konsekvenser?
Tysklands retssag gav som resultat, at Bundestag skulle høres om lovgivning af betydning for tyske borgeres velfærd, hvilket EU indvilligede i; men dommen anfægtede ikke alt det øvrige, som gør (eller er meget tæt på at gøre) EU til en centralistisk enhedsstat. Bortset fra en lille komplikation, der går lidt ud over effektiviteten, betød dommen ikke nogen svækkelse af EU. Det kan være sådanne fiflerier, Ole Krarup hentyder til som en mulighed.
Ifølge Ole Krarup kan Lissabonsagen måske føre til, at vi får en folkeafstemning om traktaten, hvilket vil give anledning til diskussion om, hvad vi ønsker angående vores forhold til EU. Hvis ratifikationen bekræftes, vil Danmarks placering i EU være klar bortset fra hængepartiet med vores forbehold. Store konsekvenser vil det derimod få, hvis ratificeringen underkendes. Diskussionen af, hvad vi så måtte ønske, og hvordan vi kan arbejde for det, tager jeg ikke hul på i dette oplæg.
Sagen vil blive fulgt med spænding i hele EU, og forhåbentlig kan dette styrke unionskritik i andre medlemslande.
PS
Efter debatmøde 2. marts med Helge Rørtoft-Madsen (Arrangør: folkebevægelsen-aarhus)
Forkyndelse af en dom i Højesteret er overvældende højtidelig, og dommen var i dette tilfælde virkelig overraskende, historisk og glædelig. (HRM bemærkede også et lille smil, da retspræsidenten Børge Dahl satte sig efter forkyndelsen.)
Sagen skal nu realitetsbehandles i landsretten og givetvis derefter i Højesteret, og der vil formentlig gå 3-4 år, før sagen endelig afgøres.
Sagsøgerne har fri proces til den fortsatte sag. Alligevel vil der være hårdt brug for at rejse penge, blot nu til at skabe opmærksomhed om sagen. Det var slående, så kort tid der var noget fremme i medierne efter 11. januar.
Folkeafstemningskomite2010, som støtter retssagen bl.a. med oplysning om den, skal i gang med at øge oplysningsaktiviteterne. Ole Krarup og Karen Dyekjær arbejder med retssagens juridiske indhold og proces og tager sig ikke af politiske udmeldinger. Folkeafstemningskomiteen hilser alle gode ideer og initiativer, der bidrager til at gøre befolkningen kendt med Lissabonsagen og dens betydning, velkommen. Sagen må ikke fremstå som mærkesag for et parti eller en bevægelse, og den må ikke blive en sag for eller imod EU. Sagen drejer sig alene om, hvorvidt det var grundlovsstridigt at tiltræde Lissabon-traktaten uden en folkeafstemning, og dette spørgsmål er vigtigt, fordi traktaten har en så indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed.
Den politiske majoritet vil, mens sagen kører, efter alt at dømme uanfægtet gå videre med eventuelle traktatændringer og bestræbelser på at komme af med vores forbehold. Her må tvivlen om Lissabon-traktatens tiltrædelse ikke være helt ude af billedet. Ole Krarup og andre i komiteens styrelse vil selvsagt analysere, hvad der kan være juridisk holdbart.
Når dagen oprinder for Højesterets afgørelse, vil det være vigtigt, at sagens alvor og betydning står klart for danskerne. Selv en kendelse, der siger, at tiltrædelsen var grundlovsstridig, kan vise sig at være uden større betydning, hvis folket er uvidende eller ikke bakker et bredt folkeligt-politisk krav om folkeafstemning op, for i så fald kan fiflerier gå glat igennem.
Der er altså al mulig grund til at engagere sig og bidrage med støtte (f.eks. konkret ved at melde sig som støttemedlem af Folkeafstemningskomite2010) og initiativer.
Tak til Helge Rørtoft-Madsen for gennemlæsning og ændringsforslag, som afhjælper uklarheder i det først udsendte oplæg. |
|
|
søndag 20. marts 2011 |
|
Den ordinære generalforsamling 2011 blev afholdt på Brobjergskolen 14. februar, i forbindelse med et medlemsmøde. Referat fra generalforsamlingen i Århus Komiteen den 14. februar 2011 (uddrag; uden bilag). Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Kassererens beretning
5. Indkomne forslag
6. Årsplan
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
9. Eventuelt
Ad. 1
Jakob Lindblom dirigent
Ad. 2
Per Jensen referent
Ad. 3
Anders Kock aflagde beretningen. Den vedtagne beretning findes nedenfor som bilag 1.
Ad. 4
Martin Christensen aflagde beretning. Regnskabet vedtaget
Ad. 5
Ingen forslag
Ad. 6
Jakob Lindblom præsenterede det kommende års arbejdsplan, se bilag 2.
Søren udtrykte ønske om aktiviteter bliver bedre kommunikeret ud.
Ad. 7
Ny bestyrelse: Anders Kock, Martin Christensen, Franz Krejbjerg, Jakob Lindblom, Søren Jensen og Per Jensen.
Suppleant Jan Olesen
Ad. 8
Revisor: Siri Hansen
Suppleant: Susanne Aarhus
Ad. 9
Hanne: Tak til bestyrelsen
|
|
| | << Start < Forrige 1 2 3 4 Næste > Slut >>
| | Resultater 1 - 21 af 66 |
|
Nyheder 
